Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

196 saadanne fornemme Bonder gives der ikke faa paa Lolland, især blandt Selveierne i Norre Herred. Der horer man ogsaa hyppig Madmoderen titulere Madame, Dottrene Jomfruer — dog kaldes Sønnerne nok endnu ikke Junkere. Man har med Rette fremhævet det som et Fortrin Bonden i Almindelighed havde fremfor Landmænd af Borgerstanden, at hans Tjenestefolk havde storre Hengivenhed for ham, og som Folge heraf saae meer paa hans Bedste, fordi de op- toges som Lemmer af Familien hos ham. Dster paa Landet er denne gamle Skik endnu ikke ganske aflagt, der lever Bonden i Selskab, arbeider i Selskab med sin Karl, og kan derfor vente den gammeldags Hengivenhed af ham; men det kan ikke undre Nogen, at Tjenestekarlen — der endnu betragter sig som horende til den samme Stand som Gaardmanden — ikke viser den samme Hen- givenhed mod den Bonde, der ved et fornemt Væsen fjerner ham fra sig. Disse Bonder, der sætte deres Stolthed i at efterabe Borgerstanden i Klæder, Væsen og Levemaade, maae ogsaa finde sig i nt dele Skjcrbne med den; de have ingen fljellig Grund til at klage, de maae, hvis de kan, soge Erstatning for den mindre Kfærlig- hed og Hengivenhed deres Tjenestefolk vise, i Følelsen af deres eget Værd — som „dannede Bonder". Over Mangel paa Arbeide for Almuen klages i ingen af Be- retningerne. „Arbejdsdygtige Mennesker behove ei her at være arbeids- lose. Karlenes Lon er fra 24 til 40 Rbd. om Tiåret efter deres Alder og Dygtighed; Pigernes fra 16 til 24 Rbd. I Dstofte Sogn vare i 1840 folgende Fattige: 9 i forste; 20 i anden og 13 i tredie Klasse; i Alt 42 i en Commune af omtrent 2000 Mennesker. Savnet af et Arbeidshuus i Amtet er foleligt, da En og Anden, der mælder sig til Forsorgelse Paa Fattigvoesenet, der Selv vilde kunne tjene Noget til sit Ophold." *) Det synes i det Hele, at der er et godt Forhold mellem Arbeidere og Arbeide paa Lolland; snarest skulde man antage der var nogen Trang til Arbeidere; ,thi adskillige Karle fra Langeland soge hvert Aar Tjeneste paa Lolland, dog maaflee drage igjen adflillige Lolliker til andre Steder. Det er imidlertid ikke Overflodighed paa Binærings-Veie paa Lolland uden *) Provst Rofod-Ancher.