Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

200 Anskuelse, at der burde drages en større Indtægt af Kreaturholdet, og dette følgelig fljænkes en storre Opmærksomhed, er det dog paa ingen Maade ved at gjore noget Afbræk i Indtægten af Korn- frembringelserne dette menes at burde iværksættes, men ved bedre Racer, Rogt og Pleie er det, man hidtil har sogt at naae dette. „Den vegetabiliske Produktion, siger Provst Rofod-Ancher, vil stedse forblive af störst Vigtighed for en Provinds, hvor gode Enge ere saa sjeldne og Jordbunden i Almindelighed ei skikket til Græsland. Af animalst Produktion fortjener upaatvivlelig Rvægavlen For- trinet, dernæst Hesteopdræt; men Faareavl i det Storre vil neppe nogensinde her ret lykkes. Af Kornsorterne ere Hvede, ZErter og Byg de fordeel.agtigste, og Lollikens Hvede-Mark er egentlig den, af hvilken han flal udrede alle sine Afgifter. Slaaer denne feil, eller er Hveden i meget lav Priis, da er Bonden i denne Provinds at beklage. Dog have Bønderne og esterhaanden lært at skaffe sig Indtægt af Rløverfrse, deels tidligmodent rodt, som kræver den bedste Jord, deels sildigmodent rodt, deels hvidt Kloverfroe. Nogle, især paa Skovjorderne, producere og Relgræsfroe; Faa endnu Thimothei-Froe." Man skulde mene, at om end Kornavlen i Almindelighed bedst svarede Regning, maatte Kvægavlen paa enkelte Steder, og da især i Sonder Herred, hvor der sindes store Saltninger, kunne fortjene Fortrinet; men af den Mening er Landmanden paa Lolland ikke, og Grunden dertil vil kunne sees af Hr. Kammerraad wilhjelms Ord: „De stærke Jorder afgive kun maadeligt Græs, og efter et Par Aars Udliggen dermed, frembære de af sig selv intet, men kræve ny Græssaaning. Derhos er jordbunden, som foremfort, storste Delen su'd og kold, Engbunden af ringe Qvalitet og i vaade Aar mange Steder udsat for Oversvømmelse, hvilket jevnlig ogsaa medfører Tab paa Kreaturer ved fremkaldte Sygdomme." Rornavlen er altsaa den, der efter Stedforholdene ansees som den, der især fortjener Anbefaling, og af Kornarterne er igjen Hveden den, der maa lægges mest Vind paa; efter denne er Bygget det vig- tigste Korn, hvorpaa folger 2Erter. Andre Kornarter dyrkes i Almindelighed ikke til Salg. Den store Fordeel Meierierne andre Steder ofte afgiver, i Forbindelse med det ioinefaldende lave Trin,