Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 Af en anden Mening er derimod, hvad Faarene angaae, Hr. Kammerraad Frideriksen, som dog ikke anforer Noget hvoraf man har Grund til at antage han anseer Faareavlen som for- deelagtigere end enten Heste- eller Kvægavl. „Lollands Jordbund, siger han, egner sig fortrinlig til Kornavl; men det kan et modsiges, at der bor lægges mere Vind paa animalsk Produktion, end hidtil er fleet; og naar undtages, at Tillæg af et passende Antal Heste altid godt betaler sig, vil Kvæg- og Faareavlen være den mest lonnende. „Siden Udskiftningen er der med Hensyn til det lollandske Klima foregaaet stor Forandring ved Vandets bedre Afledning, skjondt heri endnu, som tidligere anført, staaer meget tilbage at onfle, og der kan derfor ei være Sporgsmaal om, at Faareavl jo vil kunne lykkes vel saa meget mere, som her fjelden gives sumpige Huller eller Mosedrag t Agerlandet, som Tilfældet er i de andre Provindser og som er saa fordærveligt for Faarene i Sommerens Lob, i det de lettelig soge Næring paa disse af stillestaaende Vand og med skadelige Vandplanter forraadnede Steder." Inden vi flutte dette Afsnit maae vi igjen vende tilbage til Iustitsraad Ehrenreichs Beretning. Vi have nemlig hidtil havt for Die, om et eller andet Forhold mellem Kornavl og Kreaturhold kunde være det fordelagtigste, og om det navnlig kunde betale sig at lægge mere Vind paa Kvæg- og Faareavl — thi Hesteavlen om- tales kun med det Par Ord, som ovenfor ere anforte af Kammerraad Frideriksen. Men Hr. Ehrenreich henvender tillige Opmærksom- heden paa Gjenstande for Landvæsenet, som hidtil enten flet ikke eller dog kun benyttes i saa ringe Mængde, at de ikke kunne komme i Betragtning. Disse — og til dem kunne lettelig anfores adskillige andre til Haugedyrkningen henhorende Planter — ere: „de Væxter som endnu maae kjobes fra fremmede Steder d. e. Hor, Hamp, Humle, Kommen, Sennep, Svedsker, Krap, Cikorie, Tobak burde avles saa meget af, at Indførsel ikke behøvedes." Af alle disse mange Sager er kun Dyrkningen af Her bleven af nogen Vigtighed siden dette blev skrevet. Om det vilde kunne betale sig at dyrke de andre Væxter, og om ikke maaskee nogle af dem kunde være lønnende for Huusmanden, fortjente formodentlig nærmere at droftes. Det