Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
Af en anden Mening er derimod, hvad Faarene angaae,
Hr. Kammerraad Frideriksen, som dog ikke anforer Noget hvoraf
man har Grund til at antage han anseer Faareavlen som for-
deelagtigere end enten Heste- eller Kvægavl. „Lollands Jordbund,
siger han, egner sig fortrinlig til Kornavl; men det kan et modsiges,
at der bor lægges mere Vind paa animalsk Produktion, end hidtil
er fleet; og naar undtages, at Tillæg af et passende Antal Heste
altid godt betaler sig, vil Kvæg- og Faareavlen være den mest
lonnende.
„Siden Udskiftningen er der med Hensyn til det lollandske Klima
foregaaet stor Forandring ved Vandets bedre Afledning, skjondt heri
endnu, som tidligere anført, staaer meget tilbage at onfle, og der kan
derfor ei være Sporgsmaal om, at Faareavl jo vil kunne lykkes vel
saa meget mere, som her fjelden gives sumpige Huller eller Mosedrag
t Agerlandet, som Tilfældet er i de andre Provindser og som er
saa fordærveligt for Faarene i Sommerens Lob, i det de lettelig soge
Næring paa disse af stillestaaende Vand og med skadelige Vandplanter
forraadnede Steder."
Inden vi flutte dette Afsnit maae vi igjen vende tilbage til
Iustitsraad Ehrenreichs Beretning. Vi have nemlig hidtil havt
for Die, om et eller andet Forhold mellem Kornavl og Kreaturhold
kunde være det fordelagtigste, og om det navnlig kunde betale sig
at lægge mere Vind paa Kvæg- og Faareavl — thi Hesteavlen om-
tales kun med det Par Ord, som ovenfor ere anforte af Kammerraad
Frideriksen. Men Hr. Ehrenreich henvender tillige Opmærksom-
heden paa Gjenstande for Landvæsenet, som hidtil enten flet ikke
eller dog kun benyttes i saa ringe Mængde, at de ikke kunne komme
i Betragtning. Disse — og til dem kunne lettelig anfores adskillige
andre til Haugedyrkningen henhorende Planter — ere: „de Væxter
som endnu maae kjobes fra fremmede Steder d. e. Hor, Hamp,
Humle, Kommen, Sennep, Svedsker, Krap, Cikorie, Tobak burde
avles saa meget af, at Indførsel ikke behøvedes." Af alle disse
mange Sager er kun Dyrkningen af Her bleven af nogen Vigtighed
siden dette blev skrevet. Om det vilde kunne betale sig at dyrke de
andre Væxter, og om ikke maaskee nogle af dem kunde være lønnende
for Huusmanden, fortjente formodentlig nærmere at droftes. Det