Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

233 til og indhostet lidt over 31 Tdr. Sæd, og af Rodfrugter 2 Tdr., hvilket er det samme Forhold som paa Lolland. Sammenholdt med Hartkornet kommer der: Af alle Hestene: Af Brugshestene: i paa hver 1 Td. 2 Fdkr. 1 paa hver 1 Td. 1 Skp. 3 Fdkr. I Kjobstæderne belober Antallet af Hestene sig til ... 152 Stkr. af Plagge og Fol . . . 3 — lao Stkr. Disse, ligeledes sammenholdte med Kjobstcedernes Hsst af de oven- nævnte Sædarter, giver paa hver Hest omtrent 31 Tdr. og af Rodfrugter 7 Tdr. Deles hele Havrehøsten, efter Fradrag af Udsæden, ligelig mellem alle Heste og Fol paa Falster (7957 Stkr.), kommer der til hver ikkun 4 Tdr. 5 Skpr., hvilket dog er 2 Skpr. meer end paa Lolland; hvorved det dog maa bemærkes, at Folkene i Almindelighed ingen Havre faae, og' at man paa hele dette Amt meget bruger 2Erter til Hestefoder, især i Ploietkden. Af Rvæg har Falster, efter samme Optælling i Febr. 1838: I Landsognene: Koer ....... 8809 Stkr. Tyre og Stude . 275 — Ungkvæg...... 3031 — ------------- 12115 Stkr. I Kjobstæderne: Koer......... 344 Stkr. Tyre og Stude . 20 — Ungkvæg........... 11 — ------------- 375 — 12490 Stkr. Sammenholdes samtlige disse Hoveder med det hele Hartkorn, kommer der: 1 Hoved paa hver 5 Skpr. 2 Fdkr., og af store Hoveder 1 paa hver 7 Skpr. Dette er det samme Forhold, som i Lollands Norre Herred, hvor det er fordeelagtigst. Bed den tiltagne Udbredelse af den fiinuldede Faareavl, siden 1838, kan Optællingen i dette Aar ikke længer være saa overeetts- stemmende med de nuværende Forhold, som med Hensyn til de ovrige Kreaturer. Af Faar og Lam fandtes der i Februar 1838