Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
Denne betydelige Indtægt, som, under vort nuværende tvungne
Fattigvæsen, rigtignok ikke vilde kommet de Fattige, men de Rige i
Sognet tilgode, er forlængst ophort, enten saa Aarsagen dertil er
Oplysning eller Vantroe. Det maa have været i Slutningen af
forrige Aarhundrede Valfarterne ophorte; thi Amtsprovst Grundtvig
indberetter i 1822, at i de 23 Aar han har været der paa Landet
har den ligget ode indtil dette Aac, da den er oprenset og paa
ny gjort brugelig — „men mail anseer deri ikke meer for at være
mineralff."
Foruden denne Kilde findes der riogle enkelte temmelig vandrige,
saasom i Mosebpe Præstegaards Hauge, hvor der findes to Væld tæt
ved hinanden; i den ene Længde af Garnevraagaard, i Nærheden
af Gronsund; disse tre Kilder holde altid Band. Mindre be-
tydelige Kilder findes i Hkllesirup, Jdestrup Segn o. fl. St. Ingen
af disse har dog været saa meget benyttet som derr der findes paa
en Mark ved Gaarden Christiansminde ved Nnekjobiiig; thi fra
denne Kilde blev, „saavidt vides af Dronning Sophie, Kong
Frederik den Andens Gemalinde, der som Enkedronning beboede det
daværende Slot i Nykjobing, attlagt en Bandledning med Render i
Jorden til bemoeldte Kjobstad. Denne Vandledning vedligeholdtes i
en Række af Aar, og var endnu i Stand i Aaret 1821, og maaskee
endog senere, og forsynede hele den nordre Ende af Byen med ud-
mærket Vand. Nu er, saavidt mig bekjendt, Vandledningen for-
falden og stoppet, maaskee paa Grund af de betydelige Bekost-
ninger som Vedligeholdelsen af Vandreuder paa \ Miils Længde
medforer." *)
Af Indsser er der hverken mange eller store paa Landet;
de, der findes, ligge i ,n Strækning fra Rord til Syd, midt ad Den,
ikke sammentræilgende men i smaa Samlinger. Den nordligste af
disse: Skjerne-, Barup-, Tvede- og Gaasesoen, ligge vest for Stubbe-
kiobing; den midterste i Falkerslov Sogn, nemlig: Molle-, Huui-
og Borresoe; den sydligste Samling ligger i Skjelbye- og Gjeddesbye
Sogne og kaldes Staurebye-, Skjelbye- og Slotssoe. Hverken i
den ostlige eller vestlige Deel af Landet sindes derimod Indsoer. Af
v) Kammcrraad Stampe til Skjørringe.