Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

249 overtoges for den ubetydelige Sum 600 Nbd.; men da det naturligviis ikke kunde udfores derfor, overtoge Lodseierne det selv. Den vundne Jord blev i 1811 opmaalt og befandtes at være lidt over 127 Tdr. Land g. M-, og vil sikkerlig, dersom Vandet holdes tilbørlig borte, om nogle faa Aar blive en god Ettg. Det storste Foretagende af denne Art er dog det en Deel Bonder i Omegnen af Aippiuge- eller Vaalse - Y>ug havde Mod til at tage fat paa, nemlig Inddcrmttingen af dette henved 1200 Tdr. Land store Vand, uagtet efter Sigende en kyndig Digeinspccteur havde anslaaet Omkostningerne derved til 30000 Specier. Saa- meget har dette Værk paa ingen Maade kostet, thi da vilde vel de fleste af Lodtagerne være bievne odelagte inden det blev færdigt. Bønderne toge dette Foretagende paa en meget fornuftig Maade; de sogte Deeltagere deri, og da 63 Actier eller Lodder vare tagne med den Bestemmelse, at ingen bestemt Priis sattes paa Lodderne, men samtlige Udgifter fordeeltes paa dem, begyndte Arbeidet, der be- stod fra forst af i at danne en Dæmning tvers over Gabet af Vigen. Det forste Tilskud indbetalles, saavidt vides med 10 Nbd. pr. Vob, og saa fremdeles, naar den indbetalte Sum var forbrugt; men Lodtagerne havde fortrinsviis Ret til at mode med Heste og Dogn, en dertil ansat Opsynsmand optegnede hvormarige Læs Enhver især kjorte, og Betalingen derfor udbetaltes Eierne. Paa bønne Maade tjente Bønderne ved Kjorsel og Arbeide en stor Deel af det ittdbetalte Tilstud, og havde altsaa omtrent deres udlagte Penge til det paafolgende Tilskud. Da Arbeidet foretoges i den meget vaade Sommer 1841, da der ikke var stort at bestille hele Sommeren for Hestene, fordi Brakmarken ikke kunde ploies, havde Vonderne den Fordeel at kunne, uden Forsømmelse af deres Drift, fremme Arbeidet med Hurtighed og tjene deres egne Penge ved Kiorflerne. Den 11de August var Dæmningen saavidt færdig at man kunde kjore paa den fra den ene Side af Vigen til den anden. Den storste Dybde man havde at opfylde var den saakaldte Strom, 5 Alen dyb; men paa begge Sider af den var der meget fladt Vand. Hvad der ogsaa meget lettede Arbeidet var, at der omtrent midt i Gabet laae en temmelig hoi Holm, Storholmen, der bestod af Leer; denne brugtes til at fylde den vestre Nende af Gabet, og