Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 252 dette Sagn, eller rettere Beretning, som skal være funden i en gammel Kirkebog, der forst har givet Riegels Ideen om at bortlede Vandet af Noret ad denne Kant, da det ellers syntes rimeligere at grave eller oprense den naturlige Rende paa den ostre Side ved Gzeddesbye. Clinra ÄJcr kan ingen stor Forskjel være paa Climatet i Lolland og Falster, uden med Hensyn til Sundheden, og i denne Henseende har uden Tvivl Falster et Fortrin fremfor Lolland, paa Grund af at det ikke er fuldt saa lavtliggende og siidt, og er bedre stilt ved det over- flodige Vand, der i den varme Aarstid saa let bliver skadelig for Helbreden. Hvad her kan berettes om denne Gjeustand efter de indkomne Beretninger er fa are ubetydeligt, da de ikke stotte sig paa ordenlkg ledede Iagttagelser. Det er især Vindene og deres for; skjellige Indvirkning paa Luften og Jorden, der tildrager sig Land- mandens Opmærksomhed; Varmegraden lægger han sfelden saameget Mærke til, og den kommer eiheller saaledes i Betragtning i hans almindelige Dont, naar det blot gjælder et Par Graders meec eller mindre Varme eller Kulde. „Clkmatet, skriver Provst Grundtvig, er noget forskjelligt efter Vindene, som paa længere eller kortere Tid dominere. De sydlige og sydvestlige Vinde, hvilke sædvanlig bringe fugtig Luft, have i 1822 været torre. Dstenvinden giver Torre og Kulde samt Strandtaage fra Dstersoen, som forer raa Kulde og usund Luft med sig baade for Meunesker og Væxter. *) Jovrigt <■) Denne Strandtaage, siger Skolelærer Thomesen, yttrcr paa Odden især ffadelig Virkning paa Træfrugtavlen, naar Taagen falder paa den Tid Træerne blomstre, ligeledes flader den Ærterne under Blomstringen; gamle Folk fortælle, at hele Ærtemarker cre blevne ødelagte af Strand- taage; ide sidste 25 Aar vides dog dette ikke at være skcet.