Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
en meget uheldig Tid for Landmanden, da alle Frembringelserne
stode lavt, og Udgifterne ikke i Forhold dertil. Hoveriet var dengang
ikke aflost paa Herregaardene, og disse trængte derfor ikke til mange
Dagleiere o. s. f. Naar Folkemængden under saadanne Omstændig-
heder tiltager, maa der altid blive en Deel arbcidslose Mennesker,
der falde Menighederne til Byrde, saa det er ikke forunderligt der
klages over Folkeformerelsen i saadanne Tider. Men Justitsraad
Friis skriver endnu i 1835 med Mishag om disse Udstykm'nger,
„der have havt den naturlige Folge at Folkemængden er tiltaget til
liden Baade for Communerne, men ingenlunde almindeligviis har
bevirket hoiere Cultur eller Kreatur - Tillæg." Da samme Forfatter
imidlertid, under 26de Afsnit, fremhæver, at der snarere er Mangel
end Overflodighed af arbeidsdygtkge Mennesker, kan Udstykningen
neppe være dreven for vidt; flulde derfor Menighederne, efter at
denne havde funden Sted, være bleven endmere betynget med Fattig-
bidrag, maa vel Skylden snarest soges i den tvungne Fattigskat,
som er et ligesaa ufeilbart Middel til at skaffe Almisselemmer tilveke,
som Udstykning af Jorder til at staffe Dagleiere.
Skulde endog Udstykningen enkelte Steder være dreven for vidt,
saa kan der dog nuomstunder ikke være nogen grundet Frygt for at
den ffulde drives videre; thi saagar Selveieren synes ikke mere om
at stille sig ved noget af sin Jordlod; „kan vi ikke leve af det Hele,
kan vi mindre af idet Halve" mener han mi. *) Snarere sindes
der nu Cyst til at tilksobe mere Jord, og den hole Priis, der be-
tales for Smaalodder vil saaledes være en Fristelse for den mindre
velhavende Landmand ril at skille sig af med nogle Ldr. Land; men
der er for Tiden ingen Udsigt til at Gaardene ville blive, saa at
sige, oploste i lutter Huuslodder, om end Lovgivningen ikke forbod
det. Skulde Velstanden vedblive at tiltage i et længere Tidslob,
som i de senere Aar blandt Boilderne, er der al Udsigt til at de
mere velhavende ville soge at forstørre deres Gaarde ved Jndkjob af
enkelte Jordlodder. En Begyndelse dermed er allerede skeet, og det
blandt Huusmcendene; thi of de 10 Gaarde, der ved Udskiftningen
) Skolelærer Thomesen i Skjclbye.