Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

262 en meget uheldig Tid for Landmanden, da alle Frembringelserne stode lavt, og Udgifterne ikke i Forhold dertil. Hoveriet var dengang ikke aflost paa Herregaardene, og disse trængte derfor ikke til mange Dagleiere o. s. f. Naar Folkemængden under saadanne Omstændig- heder tiltager, maa der altid blive en Deel arbcidslose Mennesker, der falde Menighederne til Byrde, saa det er ikke forunderligt der klages over Folkeformerelsen i saadanne Tider. Men Justitsraad Friis skriver endnu i 1835 med Mishag om disse Udstykm'nger, „der have havt den naturlige Folge at Folkemængden er tiltaget til liden Baade for Communerne, men ingenlunde almindeligviis har bevirket hoiere Cultur eller Kreatur - Tillæg." Da samme Forfatter imidlertid, under 26de Afsnit, fremhæver, at der snarere er Mangel end Overflodighed af arbeidsdygtkge Mennesker, kan Udstykningen neppe være dreven for vidt; flulde derfor Menighederne, efter at denne havde funden Sted, være bleven endmere betynget med Fattig- bidrag, maa vel Skylden snarest soges i den tvungne Fattigskat, som er et ligesaa ufeilbart Middel til at skaffe Almisselemmer tilveke, som Udstykning af Jorder til at staffe Dagleiere. Skulde endog Udstykningen enkelte Steder være dreven for vidt, saa kan der dog nuomstunder ikke være nogen grundet Frygt for at den ffulde drives videre; thi saagar Selveieren synes ikke mere om at stille sig ved noget af sin Jordlod; „kan vi ikke leve af det Hele, kan vi mindre af idet Halve" mener han mi. *) Snarere sindes der nu Cyst til at tilksobe mere Jord, og den hole Priis, der be- tales for Smaalodder vil saaledes være en Fristelse for den mindre velhavende Landmand ril at skille sig af med nogle Ldr. Land; men der er for Tiden ingen Udsigt til at Gaardene ville blive, saa at sige, oploste i lutter Huuslodder, om end Lovgivningen ikke forbod det. Skulde Velstanden vedblive at tiltage i et længere Tidslob, som i de senere Aar blandt Boilderne, er der al Udsigt til at de mere velhavende ville soge at forstørre deres Gaarde ved Jndkjob af enkelte Jordlodder. En Begyndelse dermed er allerede skeet, og det blandt Huusmcendene; thi of de 10 Gaarde, der ved Udskiftningen ) Skolelærer Thomesen i Skjclbye.