Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

272 Gjodning. Den der falder efter de faa Kreaturer, som holdes, flaacc langtfra ikke til, til at give Brakmarken en tilstrækkelig Gjodskning, og denne bestaaer ogsaa her fornemmelig af kun halvforraadnet Halm; da Jorderne imidlertid, som det synes, holdes i god Kraft ved dette Gjodningsmiddel, maa det vel indeholde mere Gjodske end man almindelig er villig til at antage, om man end ikke vil give Skolelærer R. Sorensen Net i hans Paastand, et Sted i den saa- kaldte „Almueven": at Halm er en bedre Gjodste end den alminde- lige Kreaturgjodning, fordi Dyrene ikke have taget Kraften af den. Da Staldgjodningens Værdi imidlertid er almindelig anerkjendt, er det vel en Folge af gammel Slendrian, at Moddingertte behandles med en besynderlig Ligegyldighed, men ogsaa heri vil vistnok inden lang Tid skee en Forandring; thi naar Bonden forst har faaet Dinene op for Virkningerne af det Moddingevand, der almindeligst lober i Gadekjæret, men ogsaa undertiden tager en anden Vei, vil han gattste anderledes holde paa hvad han har. Dette skeer efterhaauden ved en og anden Leilighed, hvorpaa vi af e» Bonde horte et ganffe lærerigt Exempcl: denne havde adskillige Gailge anmodet sin Naboe om at dæmme lidt for hails Moddiilgevand, der havde ilob ned ad Vei- Groften og flod over udenfor hans Guard, faa der altid var solet; men da Anmodningerne ikke hjalp, tog han sig paa at ffaffe det Aflob ned over en Eng, han havde læt op til Gaarden, og dette havde Naboen naturligvits Intet imod. Da denne imidlertid en Aftenstuttd den paafolgende Sommer længe havde staaet og betragtet denne Eng, fik han næste Morgen tidlig, inde« andre Folk var oppe, meget travlt med at ose Moddingevandet op paa ben for torrede Modding, og har siden sorget godt for at det ikke gik til Spilde. Dette er vel i sig selv en hoist ubetydelig Beretning; me» den tyder dog paa at Bonden nu fan see, hvad der tilforn var skjult for hans Dine, at hans Modding har Krav paa hans større Opmærksomhed. At foroge Jordernes Frugtbarhed ene ved Hjælp af den storre Mængde og bedre Gjodning, en Avling kan skaffe tilveie, er i Almindelighed et langsomt Foretagende; men der er som bckjendt en Gsenvei hertil, nemlig Mergling, og denne kommer nu meer og meer i Brug. Paa de fleste Herregaarde og miudre Avlsgaardr har denne Jordforbedring for længe siden været anvendt; nu er den