Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

281 pagtere. Man indvender mod den, at dens Nytte ikke er saa over- veiende fremfor Harving paa langs og tværs, at man derfor bor paalægge Hestene det saameget mere anstrengende Arbeide. „At Tromlerne ere af Træ, kan neppe være nogett Jndvending mob dem, naar de blot have den tilbørlige Størrelse; thi Tromler af Steen vilde deels være meget kostbare og deels vanskelige at be- komme af den tilbørlige Længde. At Bonden kun bruger Tromlen ved Bygsæden kan ikke paastaaes; de fleste Bonder tromle saavel deres Byg som Havre, og anvender ofte Tromlen til at pulverisere Jorden ved enhver Sæd, naar Jorden er tor og klumpet. „Exftirpatorer og andre arbeidsbesparende Redskaber ere hidtil ti synderlig anvendte ved Landets Hovedgaarde, da disse, indtil i de seneste Aar ere drevne af Bonder ved Hoveri; men nu, da Hoveriet paa Falster næsten overalt er hævet, vil Brugen af slige Redskaber, sikkert blive indfort paa Hovedgaardene." Det er, som det her siges, forst naar Hovedgaardene blive befriede for at drives ved Hoveri, at man kan vente forbedrede Agerdyrknings - Redskaber al- mindelig indforte; oz denne Bemærkning forklarer, at det kunde vare saalænge inden de Forbedringer, der næsten overalt i Danmark vare fjmbte og anvendte, saa scent bleve almindelige paa Falster; thi det er fra Godseierne eller dog Eierne af de storre Gaarde, som dem, der have bedst Raad til at indfore og prove det Nye, man med Billighed kan vente Forbedringer i enhver Retning af Land- væsenet; Bonden og den mindre Jordeier bor stedse kun holde et vaaget Die med Foretagenderne paa de veldrevne, store Gaarde, og tilegne sig de Forbedringer, der passe efter deres Forhold, og hertil horer under alle Omstændigheder de bedst byggede alnrindelige Agerdyrknings-Redskaber, Ploug, Harve og Tromle. Af det Fore- gaaende vil ogsaa sees, at Bonden nuomstunder lægger Bind paa at tilegne sig Forbedringerne i denne Henseende. Af Svittgplougene er det iscec de Amerikanske, som komme i Brug, og ligesom Begtrup i den ovenanførte Beretning anmcerker, at der ofte plokes med Hjul; plougen uden Langjern, saaledes skeer det Samme ogsaa med denne Svingploug -—■ og besynderligt nok gaaer Ploiningen endda godt. Paa det sidste Par Aar er titels Nielsens, eller, som den ogsaa kaldes, den lille Sjællandske Ploug anskaffet af Adskillige, og vinder