Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

283 xaa de storre Gaarde kunne betale sig at anskaffe, er ikke at vente, neppe at onffe skulde blive almindelig blandt Vonderne; men for- tjenstligt er det, at Mand, der have Raad til at bekoste dem, ogsaa have Billie dertil; thi derved er det kun at den mindre For- muende, og navnlig Bonden, kan blive bckjendt med saadanne Ned- ssaber, og blandt dem gjore det Udvalg, der passer til hans Kaar og Drift. 10. Naae eller nopdyrkede Jorder. KJe udyrkede Jorder, der henlaae til Fælledsgræsning ved Byerne, erc, som forhen meldt, ved Udskiftningen og dett dermed forbundne Udflytning, forlængst tagne under Dyrkning. Hvorledes man gik frem ved Opdyrkningen af disse raae Jorder, derom tie Iildberet- ningerne, saa noget særdeles Mærkeligt har neppe funden Sted ved dette Foretagettde. De fleste ode Jorder, som kunne bruges som Agerland, ere saaledes allerede under den almindelige Drift; dog kan hist og her findes „enkelte Stykker udtørrede Moser eller ryddede Stub og Krat, hvilke behandles ligesom den ovrige Jord, der op- tages til Dyrkning." *) Derimod henligge endnu paa den sydlige Deel af Falster store Strækninger, især meget side Jorder, der ikke kunne benyttes til Kornavl fordi de ere udsatte for jævnlige Over- svømmelser as Havet, dog findes ogsaa nogle helere liggende Jorder paa dette Streg, men af disse er ku« Gseddesbye Overdrev, paa omtrent 400 Tdc. Land, „der ere bevoxede med Tiorn, Levninger af en der fordum værende Skov"**), af en saadarr Beskaffenhed, at dens Opdyrkning vil være lønnende; hvortil der nu er gjort Be- ■') Pastor Grundtvig. Jusiitsraad Friis.