Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

286 «uden Udgift, at faae reen Saaesæd, benyttes den destovcerre ingen- lunde som den burde, som hidrører derfra, at Kjobmanden ikke gjor nogen væsenlig Forskjel ved Jndkjob af gode og slette Korttvarcr, og der saaledes intet Opmuntrende er for Bonden til at have godt Korn. Saalænge Kornudffrivning i Afdrag par Skatter fandt Sted, maatte Bonden af der, Aarsag beflitte sig paa rene Varer, og man mærkede i denne Henseende en gavnlig Indflydelse af denne Foranstaltning; men saasnart den ophorte, forsvandt Dirkningen. En paa Gjedsergaard stationeret Rensemaskine var i hine Aar uaf- ladelig i Brug; paa de senere Aar derimod have ikkun et Par enkelte Bonder afbcnyttet Samme." Der er i ovenanfortc Berctttinger næsten blot talt om Rens- ningen af det selvavl.de Korn, forsaavidt dette bruges til Saaesæd, og Bonden er ikke roest med Hensyn til den Omhu han har for paa denne Maade at -tilvejebringe det bedre; men der er en anden Maade at forskaffe sig bedre Saaesæd, som ikke er omtalt, den nemlig at iridfore den fra andre Lande,' eller ombytte den i Landet selv indbyrdes, for at Kornet ikke, ved at dyrkes paa samme Mark, stal udarte, og i denne Henseende er saavel Herremanden som Bonden ikke hinanden ulige; hiin, som den mere velhavende, for- skriver bedre Korn fra andre Lande eller Provindser; denne ombytter sit Korn for noget bedre, enten med sin Kjobmand eller med andre Bonder. I forste Fald staaer Bestyrelsen af det Classensse Fidei- commis overst, da den i en lang Række af Aar har været betænkt paa at forskrive bedre Kornsorter fra andre Steder, navnlig er dette Tilfældet med Provstie-Rug, hvoraf endnu hvert tredie Aar for- skrives et Partie, hvoraf en Deel ombyttes til Bønderne, fra de Gaarde, der ei ere bortforpagtede. Ligeledes har Fideicommisset Rensemaffiner staaende til fri Afbenyttelse for Godsets Bonder. Chevalier.Byg har i adskillige Aar været dyrket paa Falster, og mange Bonder have saaet det, men det aflægges nu af Adskillige fordi Kjobmanden ikke giver mere for det end for andet 2-radet Korn, og fordi det modnes noget sildigere end andet Byg. Dette Byg er dyrket længe paa Eiegod, hvor man ikke klager over den sildige Modenhed. I det Haab nt faae noget ganske udmærket af denne Slags Byg, forskrev Proprietair Lange til Eiegod i 1811 en