Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

24 saaes; i alt Fald beroves andre Scedarter en heel Deel Gjodnings- kraft. Det med Raps besaaede 2lreal var i 1837: i Landsognene . . . 1876 Tdr. L., Hosten 7738 Tdr. Fro paa Kjobstædsjorderne 71 — — 320 — — 1947 Tdr. L. gav Host 8058 Tdr. Fro. H-sravlen er snarere til- end aftaget siden 1837, da den for- holdt sig saaledes: Besaaede Tdr. L. Avlet Fro. Uheglet Hør. Landsognene .... 553| . . . 1620 Tdr. . . . 8253 Lpd. Kjobstæderne. . . . 17z . . . 70.H — . . . 286 — 571 ... 1690| Tdr. . . . 8539 Lpd. Af Hamp dyrkes der kun lidt. I Pontoppidanö danske Atlas fortælles, at der paa Lolland avles god Hamp, men slet Hor; nu burde det snarere hedde god Hor men ingen Hamp; thi efter ost- citerede Værk var ikkun omtrent 15 Tdr. L. besaaet dermed; Hosten var lidt over 3S Tdr. Fro og 130 Lpd, uheglet Hamp. For at give et Overblik paa Forholdet mellem Hartkornet og Udsæden af de vigtigste Kornarter, har det Stat. Tab. Værk en meget belærende Beregning, der her optages for Lollands Land- sognes Vedkommende; men for at man kan gjore sig et Begreb om denne Des Forhold til andre Rigets Provindser, maa der tillige kastes et Blik paa dem. For hver 100 Tdr. Hartkorn udgjor i Gjennemsnit Udsæden: af Hvede 59 Tdr.; dette er det næststørste Forhold i hele Konge- riget. Moen har den storste Usced heraf, nemlig 62 Tdr.; Falster folger efter Lolland mcd 53 Tdr. Ogsaa med Hensyn til Frugt- barheden staaer det næst hoiest med 7Z Fold, Kjøbenhavns Amt bar '4 Feld. Af Rug 37 Tdr., hvilket er den ringeste Udsæd af denne Kornart noget Amt eller Provinds har; Givtkgheden af den, 7] Fold, er derimod den hoieste. Af Byg er Usæden 115 Tdr., som er 15 Tdr. mindre end Sjællattd i det Hele, men 4 Tdr. meec end Jylland i det Hele, skjondt enkelte af detH Amter har en meget betydeligere Udsæd heraf; nærmest er Forholdet til Langeland med 114 og Fal- ftev med 116 Tdr. I Givtighed staaer derimod Bygget hoiest paa > .'i