Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

341 Afsætningen af Torven." Efter Sigende skal der paa Landets syd- ligste Pynt, i det derværende Tjørnekrat findes eil lideit Torvemose, der dog hidtil aldrig har været brugt. 23. Httttöflid. Skjondt Falster ikke kan sammenligne sig med adskillige Egne af Jylland og Fyen i Henseende til Huusflidens Frembringelser, kan man dog ingcnluttde sige, at Huusfliden staaer paa noget lavt Trin; tager man derimod Hensyn til det lysende Exempel paa udmærket huuslkg Dristighed, Falstrittgerne havde for Die i en Række af 22 Aar i Kong Frederik den Andens Enkedronning Sophie, som havde Falster til Livgeding, og beboede Rykjobing Slot fra 1589 til sin Dod 1631, faa vil det forundre Mange, at ikke netop Falster frem- for noget andet Landskab i Danmark udmærker sig ved ett fortrinlig Huusflid. Om ben ne Droniling siger Pontoppidem (Danske Atlas B. 3): „Hun var en Erike af det Sind som Dorcas, fuld af gode Gjerningcr, riig i Gud og, hvad sjeldcn er, tillige riig paa timelig Forinue, hvilket bedst kjendes ved at hun efterlod sig en Skat, som særdeles i de Dage var usædvanlig stor, endogsaa i de hoieste Huse, nemlig 20 Tdr. Guld, til lige Deling imellem hendes Son Christian den Fjerde og hans tvende Sostre. Hendes Huuslighed, Ordeulig- hed og Lyst til at arbeide selv, saavel som at scette Andre i Arbeite var saa stor, at hun end ikke vilde fritage sine adelige Damer fra deres visse Dags-Gjerning. Men hvad der, næst en tarvelig Hof- holdning, gjorde meget til hendes Rigdom, var vel dette, at hun i Nykjobittg holdt nogle hundrede Fabrikanters Hænder i bestandig Arbeide." Smaafolk ville gjerne efterligne de Store, og man ffulde derfor troe Huusfliden i de sidste 200 Aar maettte staae paa et hoit Tritt mellem Hoie og Lave, men det gjoe den, i Folge de indkonure