Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
362 besværlig. Ved at anlægge en Vase af omtrent 5—600 Alens Længde der hvor nu Vaaddet falder, vilde Veien til alle Tider være fremkommelig og en ikke ubetydelig Deel of Noret vilde med det Samme være afdæmmet.*) Kunde nu Havvandet tillige forhindres fra at trænge ind over Langoe, vilde Vandet, i den afdæmmede Deel af Noret, snart blive aldeles fersk, hvorved der vilde fremkomme en stærkere Grode fra Bunden, som i Lobel af en kortere eller- længere Række af Aar, vilde omdanne flere hundrede Tdr. Land til god Eng, uden synderlig Folkehjelp. Til dette Foretagende have Botoe-Bonder selv ikke Penge nok, og at sætte sig i Gjeld for at faae det udfort, dertil ville de formodenlig vcere for kloge, allerhelst det nok blev Idestrup Sogn, der fik Broderparten af det afdæmmede Vandsted; vilde derimod dette Sogns Beboere og Nvkjobing Hospital, som Eier af Langoe og Fevllesoe, forene sig med Botoemænd, vilde dette Foretagende vistnok ikke være uoverkommeligt. Naar man undtager dette store Noer, er der, efter de betydelige Inddigninger, der paa de sidste Aar ere iværksatte, ikke synderlig mere at vinde fra Vandet; enkelte Steder er delte dog endnu Tilfældet, saaledes anfører Forvalter Fangel, at Ncesnoret, ved Næsbye i Aastrup Sogn, kunde afdcemmes og udtorres ved en Dæmning af 2—300 Alens Længde paa det Smalleste, hvorved vilde vindes 170 Tdr. Land; men her er saa dybt Mudder, at Arbeidet vilde blive temmelig bekosteligt, længere ude vilde Dæmningen lettere kunde anlægges, men der vilde den tillige blive en Deel længere, derimod vilde tillige Bredesse, omtrent 10 Tdr. Land blive afdæmmet. Provst Grundtvig besvarede for en Snees Aar siden det Sporgsmaal, hvad der ansees i Almindelighed at fim ne gavne Egnen, saaledes: „Hertil troer jeg at kunde regne: a) Et Slags offetttlig foranstaltet og rwiagtigt Opsyn med Korn, som udflibes til Bortforsel og Forhandling, at dette var reent og godt, saa at det ikke i Handelen skulde staae tilbage for andre Landes. *) Gaardmand Niels Cornelius paa Botoe.