Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Dette bliver for hvert 400 Tdr. Hartkorn af Sognerekser 31
Mill; Konge- og Amtsreiser 16 Mikl, ialt 47 Miil; altsaa ikke
fuldt en halv Mkil for hver Td. Hartkorn om Anret.
1.
Jordernes Beffaffenhed.
§Den Lolland er, hvad allerede Navnet antyder, et lavt, fladt og
jævnt Land, der især ved den sondre og vestre Kyst hæver sig saa
lidet over Havet, at den er udsat for jævnlige Oversvømmelser.
Fra disse lave Kyster hæver Landet sig næsten umærkeligt mod Nord,
hvor en lille Bakkesamling afbryder dets jævne Fladhed; ligeledes
hæver Jordsmonnet sig, ffjondt til en meget ringere Holde og i
fladere Bakker, i den sydøstlige Deel, fra Fuglse By til Nystæd.
Betragtes Den fra disse Hvider seer man, den falder atter jævnt af
til alle Kanter og ender sig i en flak Strand; herfra gjor dog
Guldborgland — Landet mellem Guldborg Sund og Saxkjobkng
Fjord — en Undtagelse; thi denne Deel af Landet, der tilforn
synes at have udgjort en De for sig, og endnu skilles fra det
ovrige Lolland ved et Engdrag, hvorfra Vandet lober saavel mod
Nordvest som Sydost, bestaaer af en næsten vandret Flade, der ved
ligesom at være skudt op af Havet, danner smaa Brinker paa
1—2 Alens Hoide, tæt ved hvilke jævnlig findes dybt Vand.
Overfladen af Jordsmonnet bestaaer i det Hele af Leer af forskjellig
Beskaffenhed og Blanding med Muld, Sand eller Gruus, og er
for det Meste fri for større og mindre Steen. Herfra gjor dog
Egnen syd for Fuglsang Gaard en Undtagelse; thi paa et lille
Streg, fra Stranden og ind i Landet i vestlig Retning, ligge
store Rullesteen oven paa Jorden i saa utallig en Mængde og saa
tæt ved hverandre, at ingen Ploug kan komme imellem dem, og