Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
32 Dette bliver for hvert 400 Tdr. Hartkorn af Sognerekser 31 Mill; Konge- og Amtsreiser 16 Mikl, ialt 47 Miil; altsaa ikke fuldt en halv Mkil for hver Td. Hartkorn om Anret. 1. Jordernes Beffaffenhed. §Den Lolland er, hvad allerede Navnet antyder, et lavt, fladt og jævnt Land, der især ved den sondre og vestre Kyst hæver sig saa lidet over Havet, at den er udsat for jævnlige Oversvømmelser. Fra disse lave Kyster hæver Landet sig næsten umærkeligt mod Nord, hvor en lille Bakkesamling afbryder dets jævne Fladhed; ligeledes hæver Jordsmonnet sig, ffjondt til en meget ringere Holde og i fladere Bakker, i den sydøstlige Deel, fra Fuglse By til Nystæd. Betragtes Den fra disse Hvider seer man, den falder atter jævnt af til alle Kanter og ender sig i en flak Strand; herfra gjor dog Guldborgland — Landet mellem Guldborg Sund og Saxkjobkng Fjord — en Undtagelse; thi denne Deel af Landet, der tilforn synes at have udgjort en De for sig, og endnu skilles fra det ovrige Lolland ved et Engdrag, hvorfra Vandet lober saavel mod Nordvest som Sydost, bestaaer af en næsten vandret Flade, der ved ligesom at være skudt op af Havet, danner smaa Brinker paa 1—2 Alens Hoide, tæt ved hvilke jævnlig findes dybt Vand. Overfladen af Jordsmonnet bestaaer i det Hele af Leer af forskjellig Beskaffenhed og Blanding med Muld, Sand eller Gruus, og er for det Meste fri for større og mindre Steen. Herfra gjor dog Egnen syd for Fuglsang Gaard en Undtagelse; thi paa et lille Streg, fra Stranden og ind i Landet i vestlig Retning, ligge store Rullesteen oven paa Jorden i saa utallig en Mængde og saa tæt ved hverandre, at ingen Ploug kan komme imellem dem, og