Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1844

Serie: Nittende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 363

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 380 Forrige Næste
38 fom oftest mere Muld, blandet med Leermergel og Sand, og have et Underlag af sandblandet Mergel. „Jorderne lide paa dette Strog mindre af skadeligt Vand, end mere sydlig og sydvestlig paa Landet. Vandings-Enge kunne for- meentlkg ikke med Fordeel anlægges, deels fordi Vandet ikke, uden Skade for Agerjorden, kan stemmes faa hoit som dertil fornødent, og deels ere Engene i Almindelighed ikke af det Omfang og den Godhed, at det kan svare Regning at anvende de med et saadant Anlæg forbundne betydelige Omkostninger; man soger derfor heller at udtorre dem og benytte dem som Agerjord, saameget mere som de fleste Enge have et Underlag af Mergel."* **)) Disse Yttringer om Forbedring af Ettgene ved Overrisling give Vink om Retningen af Landvæsenet paa Lolland; at Engene ikke skulde være saa store, at de kunde betale Omkostningerne ved dette Foretagende, vilde være en meget gyldig Grund til at lade det være; hvad derimod God- heden af Eugene angaaer, da var det jo netop for at gjore dem bedre, Vandingen ffulde stee, saa deres ringe Beffaffenhed skulde snarere være Opmuntrittg dertil; men Sagen er nok den, at man seger at skaffe sig saamegen Agerjord som muligt for at kunne avle megen Sæd, og naar det lader sig gjore at omdanne Enge til godt Agerland, maa dette vel ogsaa være det Fordelagtigste efter det Trin, Agerdyrkningen nu staaer paa. Efter at have betragtet de forskjellige Herreder, giver Hr. Provst Rofod-Anchers Beretnings) et godt Overblik paa Lollands Jords- mon i det Hele: „Jorderne ere i Lolland i Almindelighed lerede, paa de fleste Steder muldblandede, dog gives der og herfra Undtagelser, s. Ex. Egnen ved Nystoed, i Kjettinge Sogn, i Stcandbyerne fra Band- holm til Birket, hvor de ere lette og paa nogle Steder sandede. Mergel findes paa de fleste Steder, ofte i den ringe Dybde af 1 Alen. Mergelen er meget forskjellig, deels Kalk-, deels Sand-, deels Leer-Mergel. Dog sindes og paa mange Steder de i Holland kaldte Uldjorder, d. e. lette, sorte, yderst porose Jorder, ofte med et *) Landinspecteur Møllers Jndberetning, dat. Skjeltofte Novbr. 1841. **) Dateret Dstofte i August 1841.