Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
fom oftest mere Muld, blandet med Leermergel og Sand, og have
et Underlag af sandblandet Mergel.
„Jorderne lide paa dette Strog mindre af skadeligt Vand, end
mere sydlig og sydvestlig paa Landet. Vandings-Enge kunne for-
meentlkg ikke med Fordeel anlægges, deels fordi Vandet ikke, uden
Skade for Agerjorden, kan stemmes faa hoit som dertil fornødent,
og deels ere Engene i Almindelighed ikke af det Omfang og den
Godhed, at det kan svare Regning at anvende de med et saadant
Anlæg forbundne betydelige Omkostninger; man soger derfor heller
at udtorre dem og benytte dem som Agerjord, saameget mere som
de fleste Enge have et Underlag af Mergel."* **)) Disse Yttringer
om Forbedring af Ettgene ved Overrisling give Vink om Retningen
af Landvæsenet paa Lolland; at Engene ikke skulde være saa store,
at de kunde betale Omkostningerne ved dette Foretagende, vilde være
en meget gyldig Grund til at lade det være; hvad derimod God-
heden af Eugene angaaer, da var det jo netop for at gjore dem
bedre, Vandingen ffulde stee, saa deres ringe Beffaffenhed skulde
snarere være Opmuntrittg dertil; men Sagen er nok den, at man
seger at skaffe sig saamegen Agerjord som muligt for at kunne avle
megen Sæd, og naar det lader sig gjore at omdanne Enge til godt
Agerland, maa dette vel ogsaa være det Fordelagtigste efter det
Trin, Agerdyrkningen nu staaer paa.
Efter at have betragtet de forskjellige Herreder, giver Hr. Provst
Rofod-Anchers Beretnings) et godt Overblik paa Lollands Jords-
mon i det Hele:
„Jorderne ere i Lolland i Almindelighed lerede, paa de fleste
Steder muldblandede, dog gives der og herfra Undtagelser, s. Ex.
Egnen ved Nystoed, i Kjettinge Sogn, i Stcandbyerne fra Band-
holm til Birket, hvor de ere lette og paa nogle Steder sandede.
Mergel findes paa de fleste Steder, ofte i den ringe Dybde af
1 Alen. Mergelen er meget forskjellig, deels Kalk-, deels Sand-,
deels Leer-Mergel. Dog sindes og paa mange Steder de i Holland
kaldte Uldjorder, d. e. lette, sorte, yderst porose Jorder, ofte med et
*) Landinspecteur Møllers Jndberetning, dat. Skjeltofte Novbr. 1841.
**) Dateret Dstofte i August 1841.