Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

37 Af de ovenstaaende Beretninger om Jordsmonnets Beskaffenhed vil man see, at den fra Dst til Vest bliver mere stoerkleret, og efter de Angivelser i Oversigten af de Fold, der hostes, ogsaa frugtbarere. Denne Fremgang standser ikke i Norre Herred, men naaer snarere sit hoieste Maal; thi skjondt alle Jorderne naturligviis ligesaalidt der som noget andet Sted ere lige gode, ere de dog vistnok i det Hele taget de bedste paa hele Lolland; thi ere Jorderne i Almindelig- hed af den Beskaffenhed, som Indberetningen *) fra Hr. Proprietair Thorsen til Asserstrup anfører: „Muldjord, blandet med Leer; Underlaget i Almindelighed Lcermergel", saa er dette en fortrinligere Jord end i de ovrize Herreder, hvor den almindelige Mangel netop er tilstrækkelig Muld, skjondt det ældre Ploieland, der efter Drifts- maaden i forrige Tider fik al Gjedningen, indeholder mere deraf, end de siden optagne Jorder. Hr. Thorsen anfører fremdeles: „af skadeligt Band lide Jorderne intet, da Vandet er afgravet. Jorderne ere jævne. Vandings-Enge kunne her ikke anlægges, fordi Vandlobene om Somme- ren ere tørre.* Hermed stemmer nogenledes den mundtlige Forklaring, der mcddeelles Red. af Sognefoged ^ans Mikkelsen i Abildtorpe: „Jorderne ere lerede, deels Ckjorleer, der ansees for den fortrinligste Jord, hvori Vandet let synker, med Mergelunderlag, deels stiv Rodleer med rodlig, sandblandet Leerunderlag, der ikke tager imod Vandet. Agerfforpen er her undertiden kun 3 Tom. dyb, og maa med Varlighed og stærk Gjodning gjores dybere. Jovrigt ere Jorderne flade og side, lide derfor ved stærk og vedholdende Regn af Vandet." Heel forffjeUig fra den vorige Deel af Norre Herred eller fra storste Delen af Lolland er Jordsmonnet i det ostlige Hjerne af dette Herred; her fiildes en Samling af undertiden temmelig steile Bakker, der indeslutte smaa Moser oz Kjær. „Agerjordens Overlag er paa Bakkerne i Almindelighed sandet eller Sand og guult Leer, med et Underlag af Rodleer, der som oftest ligger Overfladen saa nær, at det ei vel kan undgaaes at ploie noget deraf op. I denne Tilstand give de kun et ringe Udbytte; men man har i den sildigere Tid med meget Held sogt at forbedre saadanne Jorder ved at paafore udluftet Mose- eller Torvejord. De ovrige Agerjorder indeholde ) Forfattet i Septbr. 1822.