Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1844
Serie: Nittende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 363
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
nærmest Stranden som til Byerne Afise, Korterup, Veilbye, Thir-
sted, Vied, Gjerringe, Nebbelunde og overhovedet de til Rodbye
Fjord grændsende Byer. De der ligge længere inde i Landet op til
Dstofte og Ryde Sogne bestaae mest af Skov- og Brudjord;
men overhovedet er Iordfladen Leer eller i det Mindste dermed
blandet, og har Underlag af Leer, som oftest Mergel. Jorderne ere
af de sideste paa Lolland; men kunne dog, paa enkelte Dage nær,
som ved stærk Skylregn og i Toebrud, være frie for ffadelkgt Vand.
Om Vandingsenge kan intet Sporgsmaal være; thi deels haves
næsten ingen Enge, og det lidet der findes er for fladt."
Af samme Beskaffenhed som Fuglse Herred er Jordsmonnet
i det Hele taget i Sonder Herred, og „ere for storste Delen stærke
Jorder med Underlag af Leer, som almindelig er beliggende 8 — 9
Tommer under Overfladen; paa den ostre Deel findes vel Jords-
monnet noget mere sandblandet, men ikke destomindre gode Korn-
jorder, og almindelig af hoiere Beliggenhed end Herredets ovrige
og fleste Jorder, der snart alle ere flade og side, saa Vandet vanskelig
og ikke overalt kan afledes saaledes som det burde, da Vandlobene
dertil mangle det formsene gunstige Fald mob Havet. Som Folge
heraf kan, ihvor betydelige Engstroekniirger, der endog findes, disse
ikke overrisles, da Vandet ikke uden Skade for andre kan op-
stemmes." *)
„Da Jordsmonnet, som meldt, i Almindelighed er sidt, saa er
en stor Deel deraf, især paa den sondre og vestre Kant af Herredet,
meget udsat for Overffyllelse af Havet, eller det saakaldte Hoivande,
især ved ostlige Vinde, hvilket foraarsager megen Skade paa samme.
Desaarsag ligge mange betydelige Strækninger til bestandig Græs-
nittg. Nogle Steder kunde vel Jorderne ved Inddæmning befries
for Hoivande, hvor de ikke grændse til Stranden, og paa nogle
Steder finde ogsaa storre eller mindre Inddæmninger Sted."**;
') Jndberetning af Hr. Kammerraad Wilhjelm, Eier af Dllingcsøegaard,
Septbr. 1841.
'*) Jndberetning af Hr. Cancellieraad, Birkedommer Olesen i Vesterborg,
August 1823.