Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

35 „Jordernes Beskaffenhed er muldblandet Leer, med Undtagelse af Sognene Kjettinge, Breknknge, en Deel af Herrktzlev og en Deel af Thorebye, hvor Sandet prædomlnerer. Underlaget er paa meget lidet nær Leer eller Mergel; dog sindes ogsaa Strækninger, som af Ehrenreich ere beskrevne, hvor en blod Kalkmasse tjener som Underlag, ©nnb findes ydersk sjeldent. Jordsmonnet er, som overalt i Lolland, fladt, og kun i Egnen af Ry steed falder det noget bolgeagtigt og gjennemskjæres af en Deel Torvemoser og lave Engstrækninger. Tilvisse lide Jorderne overalt i Herredet af stadeligt Vand, som Folge af mangelfuld Afgravning. De nuværende Midler, som staae til Raadighed, at faae Mangelen afhjulpet ved, ere for bekostelige og vidtløftige, og lede til Standsning, der medforec ubodelig Skade for Landbruget. Den paatrængende Nødvendighed til, fra Regjeringens Side, snarest muligt at faae passende For- anstaltninger iværksatte til denne Mangels Afhjelpnkng, udtaler sig overalt; og det er som Folge heraf saare heiligen at beklage, at den forventende Anordning til nærmere Forskrifter med Hensyn tit ffabeliflt Vands Afledning, ikke, i Medhold til Stændernes gjentagne Indstilling, alt er emaneret. Af Mangel paa tilstrækkeligt Vand fra Kilder, Bække eller Aaer, vil Overrislings-Enge sjelden eller aldrig kunne anlægges.« Det er ganske naturligt, at paa et Land, der er saa fladt og med saa lavt et Jordsmon som Lolland, Vandet let kan blive til Uleilighed, og at Klagerne blive lydelige naar man har den meget regnfulde Sommer 1841 i frisk Minde; imidlertid ere de fra andre ^ele nf Landet ikke faa stærke, uagtet Jordsmonnet er vel saa siidt og leret som i Musse Herred, som Beskrivelsen af Fuglse Herred*) vil vise: „Jorderne ere i Almindelighed stærk lerede, saavel Jordsmon som Underlag, og dette fordrer saavel den noiagtigste som hurtigste ehandling, som Folge heraf til enkelte Tider en uforholdsmæssig stor Kraft, naar enten Foraarsluften eller for stærk Soltorre ind- falder. Dette gjoelder især med Hensyn til de Jorder, som ligge ’) Godsforvalter Lutzens Indberetning, dat. Christianssæde April 1842. 3'