Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

34 Materie er omtrent den samme. Saavidt Gangen spores er Jorden paa de fleste Steder opfyldt med ftørre Steen, hvor de ikke allerede ere bortforte. Af bemeldte Materie er saavel ved Hardenberg som ved Saxkjobing forsøgt at brænde Kalk, der og er brugelig, men langtfra ikke saa god som Kalken ved Faxoe, der kan haves lettere; thi den Kalkjord, der haves paa Lolland, kan ikke opbrydes i faste Stykker, men maa formes som store Muursteen for den fan brændes. Nogle Egne af Herredet ere flade, saasom Guldborgland, Grev- skabet Hardenberg-Reventlov og Engestofte Godser. Hoiere ere Egnene paa Godserne Fuglsang og Grevskabet Christiansholm, dog kan de hoieste Steder neppe kaldes Banker, mindre Bjerge. Af skadeligt Vand lider Jorden ikke, thi i Almindelighed ere tilstrækkelige Vandafledninger anlagte og holdes i Stand, men Venderne forsomme i Almindelighed at grave fornødne Brakgrofter. Til at sætte Engene under Vand om Vinteren kunde flere Steder gives Lcilighed, men afbenyttes ikke, deels fordi ingen Virk- ning spores derefter, deels fordi paastodende Eiere sætte sig derimod, naar Vandet trænger op til deres Agerjord. Af Mangel paa Floder gives næsten ingen Lcilighed til at lade Vand risle over Enge. Ved Hardenberg Hovedgaard anvendes denne Maade paa flere Enge i vaade Vintre med megen Nytte; men i de sidste Aar har ingen Vand i tilstrækkelig Mængde kunnet samles." Til den Indberetning, hvoraf Ovenstaaende er anfort, bar Hr. Kammerraad Frederichsen, Forpagter paa Fuglsang og Priec- skov, efter Redakteurens Anmodning, velvillig givet nogle Bemærk- ninger, forfattede i Marts 1812, som ere, sammenholdte med Iustitsraad Ehrenreichs, meget belærende og oplysende, da de give et klarere Begreb om Forandringerne i de forskjellige Landvoesens- gjenstande, der have fuildet Sted i Lobet af omtrent 20 Aar. Hvad Gjcnstandett for dette Afsnit angaaer kan Forandringerne vel ikke være synderlig store, det skulde da være med Hensyn til at bedre Foranstaltninger vare trufne til Vandels Afledning, men desuagtet ville disse Bemærkninger ogsaa i dette Stykke ikke findes overflødige, eg anfores derfor.