Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

47 Kliirratet. „ÄJen Lollandske Luft ansees gemeenligen for at være mindre sund end andetsteds her til Lands, Marskegnene undtagne, hvor lige Aarsag synes at funne drage lige Virkninger efter sig, forstaae den fede og fugtige Grunds idelige Uddampninger, særdeles om Hostens Tid, da det er meget sædvanligt, at febrilt ffe Sygdomme her grassere, og hos nogle Patienter en Tid lang neppe lader sig fordrive. Ikke desto mindre haver den Lollandske Luft, i og for sig selv betragtet, men ikke det Lollandske Vand, fundet et Forsvars-Skrift ved den i Natur-Læren vel svede Mag. I. A. Dyssels Pen."*) Af dennes physiske Observationer over Luften og Vandet i Lolland") anføres her hvad Forfatteren siger om Klimatet, fljondt hans Dom kun grunder sig paa Iagttagelser, der ere anstillede i et kort Tidsrum fra Februar 1756 til August 1757, og fljondt Prof. Schouw (i Skildring af Vejrligets Tilstand i Danmark) yttrec „at disse Jagt- lagelser ere saa godt som ubrugelige." „Man har udraabt Lolland for en af de allerusundeste Danske Provindser; saa at naar en Udlænding bliver af Forsynet kaldet til Lolland, tager hans gode Venner Afsked med ham, som om han blev kaldet til de Dodes Land, og om den Lollandske Feber gjor man sig et Begreb, som om en inevitable epidemisk Sygdom; jeg kan ikke nægte, at jeg jo havde en hemmelig Frygt for Landet, da det behagede Gud at fore mig dertil; men da jeg nu har været der, hartad to Aar, kan jeg ikke noksom takke min Gud for et got Helbred, og kommer mig Landets Clima lige saa sundt for, som andetsteds hvor jeg har været.----------------Det der giver den bedste Grund til at domme om et Lands sunde eller usunde Be- skaffenhed, ere de Egenskaber man finder 1) i Luften, som omringer os, 2) i Vandet som vi drikke; thi disse to, saakaldede Elementer, ere uden Modsigelse de fornemmeste Aarsager, der contribuerer til ) Pontoppidans Danske Atlas. 3 D. 238. ' ) Danmarks og Norges Oceonomiske Magazin 2 B. 1758.