Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

63 ft en bedre Jordernes Drift og et bedre Kreaturkillæg blevet alminde- ligere." Det er kun fra Grevskabet Christiansscede der yttres nogen Ulempe af Udstykningen; fra den ostlige Deel yttrer Forvalter Mützen sig heroin saaledes: „Paa Christianssoedes Gods, især i Thirsted og Skjorringe Sogne, have en Deel af Bønderne mod- taget Arvefæste paa deres Gaarde og med dem er foregaaet ikke ubetydelige Udparcelleringer, hvorved Folkemængden er tiltaget; nu derimod udparcelleres sjelden. • Naar Hovedparcellen ikke cc under 30— 35 Tdr. Land og Parcellen ikke under 10 eller i det Mindste 6 Tdr. Land, have Folgerns været gode, men ellers bliver saavel Gaardens som Husets Tillæg for indskrænket til Hesiehold for Gaard- mæud og Kvæghold til Plowing for Parcellisten." En anden Ulempe ved Udstykning af disse Arvefæftegaarde anfører Landinspec- telir Møller om den vestlige Deel af dette Grevskab. „Efterat Bonderne ere blevne ?lrvefæstere, ere mange Gaarde udparcellerede. De fleste af de fra Gaardcne solgte Jorder bestaae i fraliggende Enge og Græsni'ngslodder, som bebygges og opdyrkes som ?lger- land, og for saavkdt kunne Udstykningerne antages at være gavn- lige , da flige Jordstykker blive fordeelagtigere benyttede og Folke- mængdett bliver forøget; men hvor Udstykningen er skeet saaledes, at der kun er 3 Tdr. Hartkorn tilbage til Hovedparcellen, anseer jeg den for at være skadelig; thi Hovedparcellisten skal selv forrette alle Kjorfler, alt Veiarbeide o. s. v. af Gaardens oprindelige Hart- korn; han ffal svare alle Skatter og Afgifter (alt imod Regres til Eieren af Biparcellen), og dog kan han kun holde halv Besætning imod forhen og har kun de halve Indtægter imod for. Godt- gjorelsen, som han ffal have hos Biparcellisterne, er i deres Skjoder i Almindelighed bestemt til en Ubetydelighed, som han seent eller aldrig erholder."