Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 Syv Marker. De 6 forste Aar ligesom ovenfor, det syvende ligger Marken i Almindelighed til Græs. „Afvigelser herfra ere ikke sjeldne, men dog ubetydelige, og fremkomme af, at der undertiden saaes flere Slags Korn i een Mark. Nogle have gjort Forjog med at saae Vikkehavre i et Stykke af Braken; men opgivet det igjen. „Regelmæssig Vexeldrift med Brakfrugtec er ingensteds indfort. Bønderne troe det kunde være godt nok, men holde dog ved det Gamle, som de forstaae og er mageligere. „Naar undtages dette Grevskabs (Hardenberg-Reventlovs) Hoved- gaarde, ere alle ovrige forpagtede, og saaledes er intet forbedret Land- brug at haabe, da Forpagterens Hænder ere bundne, og Forpagtnings- tiden for kort. „For Indførelsen af Vexeldrift med Brakfrugter og Stald- fodring paa Hovedgaardene lægger Landboe-Lovgkvningen Hindringer i Veien." Til denne Beretning for 1822 knytter Kammerraad Friderik- fen (1842) folgende Bemærkninger: „Kloveravl og et Slags Vexeldrift uden Staldfodring er i de senere Aar meget tiltaget og sjelden tages übe» een Gang i Om- gangen 2 langstraaede Halme efter hinanden. Kreaturene holdes nu meget bedre end tidligere. At saae Vikkehavre i en ringe Deel af Brakmarken, for hermed at staldfodre nogle Heste, eller med Qvæget at aftoires paa Marken, har paa mange Steder faaet Indgang, skjondt ikke i den Grad man maatte ønske. Som Folge af Fæsteforholdet staaer Landbruget her storligen tilbage i Sammen- ligning med den vestlige Deel af Landet, hvor Selveindom prædomi- nerer." Ved denne sidste Bemærkning synes Forf. ikke at have tænkt s. Ex. paa Guldborgland. En noget afvigende Bemærkning om Sædskiftet give DHrr. Forpagter Madselt paa Hoibygaard og Proprietair Dall til Sædinge- gaard, saalydende: „Naar Talen er om den mest almindelige Markinddeling og Dyrkningsmaade, antages den at være 7-Marksdeling med folgende Drift: