Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

81 Dette see vi imidlertid er Tilfældet paa Christkanssoedes Gods, hvorom Forvalter Lützen meddeler folgende Oplysning: „I Almindelighed anvendes Mergel meget paa Brud-, Skov- eller Mosejord, 250 til 300 Cubikalen paa Tonde Land. At dette er saa meget almindeligt her, har Herskabet bidraget meget til, i det Fæstebonderne ved de simplere Gaarde afbetale en Deel af Fæstet ved at mergle Gaardens Jorder." — Brugen af Mergel tiltager stærkt paa de senere Aar; i 1822 lod Jnberetningen fra Justitsraad Ehrenreich paa, at „kun paa Grevskabet Hardenbergs Hovedgaarde er Mergling anvendt i det Store. Enkelte Forpagtere og Bonder har gjort nogle Forsog, der dog indskrænke sig til nogle faa Tonder Land." Nu siger Kammerraad Frideriksen paa Fuglsang, at „Mergling synes at have faaet Fremgang især i den nordlige Deel af Herredet; men er langt fra at være almindelig." Hvorimod Forpagter Fibiger angiver, at den er stærkt i Tiltagende. „Man maa sikkert antage, at Landmanden, saavel i som udenfor Bondestanden, erkjender Nytten af Mergling, og Grunden hvorfor den ikke er meer almindelig er vistnok som oftest Mangel paa det nodvendige Forskud til at udfore Arbeidet. Paa mange store Gaarde mergles og især herfra haves Exempler paa Gavnligheden."*) Samme Udbredelse Merglingen har i Musse- og Fuglse-Herreder har den, og maaffe i storre Grad i Sonder- og Norre Herreder, og ligeledes især paa sandede og opdyrkede Mose- jorder. Herom siger Kammeraad wilhjelur: „Saavidt bekjendt er her i Herredet ikke gjort Forsog med kunstige Gjodningsmidler. Mergling derimod anvendes med Held af Mange og udbreder 'sig stedse mere, da Merglen sindes overalt og meget nær Overfladen. De storre Gaarde have givet Exemplet, og Bonderne erkjende ntt dens Nytte, især paa de losere og gamle Skovjorder." Fordeelagtkgst med Hensyn til dette Foretagende lyder Provst A^fød-Ancherre Indberetning: „Mangfoldige, ja de allerfleste Bonder have nu taget Eremplet af dem, der drive de store Gaarde, og mergle nu ofte en Mark om Aaret. Men temmelig ubekymrede for, hvordan Merglen er beskaffen, hvorvidt dens Hovedbestandele Kalk, Sand eller Leer M) DHrr. Madsen paa Høibygaard og Dall til Sædingegaard. G