Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

84 Vand. (Rensning). Vandets Kogepunkt. Vandet bliver ved Kogningen blødere, mister sine Lugtestoffer, men taber sin Frisk- hed. Til Drikkevand bør det ligesom Regnvandet udsættes for Atmosfærens Paavirkning for at betage det den fade Smag. Vandets Destillation som Rensningsmiddel har især Betydning for Skibes Vandforsyning. Benyttes Havvandet, maa dette, før Destillationen, renses ved Kalk og Garvesyre og efter Destillationen im- prægneres med atmosfærisk Luft. Kemisk Rensning af Vandet. Ved at tilsætte Vandet Kalkvand fældes de i Vandet opløste (tve)- kulsure alkaliske Jordarter af Kalken, og Nedslaget medtager de i Vandet opslemmede Substanser, hvorved det klares og renses. Til Drikkevand kan det dog først benyttes efter at være behandlet med Kulsyre, der er en temmelig omstændelig Proces. Tilsætning af Alun eller svovlsur Lerjord til Vandet renser det for kulsure Kalksalte, der fældes som Gibs (svovlsur Kalk). 4 Ctgr. Alun er tilstrækkelig til Rensning af 1 Liter Vand. En Eftersmag af Alun kan fjernes ved. Tilsætning af lidt Soda (kulsurt Natron). The, som indeholder Garvesyre, er ligeledes et Rensningsmiddel for Vand., da den i Theen inde- holdte Garvesyre er i Stand til at fælde baade or- ganiske og uorganiske Substanser. Virkningen er dog kun ringe. Jernsvamp (reduceret Jernilte) renser Vandet ved at ilte de i Vandet indeholdte organiske Stoffer. Filtrering (mekanisk Rensning) af Vandet er det almindeligst anvendte Middel til Vandets Rensning. Ifølge det Princip, der ligger til Grund for demie Rensningsmethode, passerer Vandet, som skal renses, porøse Legemer, hvorved de i Vandet opslemmede