Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Luft (Fugtighedsgrad). 89 Virkningen af Luftens Fugtighedsgehalt paa den menneskelige Organisme, er meget betydelig. Den er fornemlig virksom ved Vexel- forholdet mellem Afgivelse og Optagelse afVand og middelbart derved bestemmende for Legemsvarmen. Jo tørere Luften er, desto mere Vanddamp kan den optage fra Hud og Lunger, jo fugtigere den er, desto vanskeligere bliver Optagelsen. (I kold og tør Luft mister man i 24 Timer 293,000 Varmeenheder, i -}- 30° varm og tør Luft i samme Tid 274,000 Varme- enheder, altsaa omtrent 20,000 Varmeenheder færre; men i 0° og meget fugtig Luft 265,000 Varmeenheder og i varm (30°) og meget fugtig Luft kun 105,000 Varmeenheder, altsaa 160,000 Varmeenheder færre). Man taaler meget bedre en hed og tør end en fugtig Luft af samme Temperatur, fordi Hududdunst- ningen i iførste Tilfælde altid frembringer nogen Kølig- hed , som man savner i den fugtige og varme Luft. En varm, med Vanddampe mættet Luft føles lummer- varm, fordi den ikke formaar at optage Hudens Uddunstning, som derfor afsætter sig paa Huden i Draabeform som Sved. En Fugtighedsgehalt af 60—70 % føles i vort Klima som en Behagelighed; Processen baade ved Aandedrættet, Uddunstningen og Varmeafgivelsen har herved ingen Hindringer at overvinde, fordi Luften endnu langtfra er mættet med Fugtighed, og paa den anden Side er denne netop passende til at mo- derere de nævnte Processers Virksomhed. Synker Fugtighedsgehalten under 60 %, bliver baade Vand- fordampningen og Varmetabet saavel fra Lunger som Hud for stærkt, Stofvexlen for hurtig, og der fremkaldes let en Følelse af Uro og nervøs Over- spændthed, naar Opholdet i denne Luft skal have en længere Varighed. Opholdet i altfor fugtig Luft