Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Stueluft (Kulsyremængde). 101 Fortjeneste at have valgt hertil Kulsyren som Maalestok for den Grad af Luftens Urenhed, som frembringes ved det anførte Forhold, og tillige at have angivet en Methode, hvorved man hurtig og sikkert kan bestemme dens Kulsyremængde, endog i et lille Rum. Da den frie Lufts Kulsyremængde kun er undergiven smaa Svingninger, kan man tage denne til Rettesnor, idet man først bestemmer, i hvilken Mængde den forefindes i den frie Luft paa det Sted, hvorUndersøgelsen skal foretages, og derefter sammen- ligner den med den Mængde, det til Undersøgelsen bestemte Rum indeholder. Kulsyremængden i den frie Luft er, som tidligere anført, 4—5 Dele i 10,000 Dele Luft. Denne Luf- tens Renhed kunne vi ikke opnaa i vore beboede Rum; men talrige Undersøgelser have godtgjort, at naar Kulsyremængden i disse Rum forøges over 1 Del til 1000 Dele Luft, maa den betragtes som uren, og at fortsat Ophold i en saadan Luft er skade- ligt for Sundheden. Som almindelig Regel kan an- føres, at den Luft, hvori vi stadig opholde os, ikke bør indeholde mere end l.o pro Mille Kulsyre. Erindre vi, at et voxent Menneske udaander omtrent 25 Liter Kulsyre i Timen, vil man med Lethed kunne beregne, hvor snart et givet Rum, hvis Luft ikke bliver fornyet, kommer til at inde- holde en Kulsyremængde, der overstiger den angivne, for Sundheden skadelige Mængde; og paa den anden Side vil det være lige saa let at beregne Mængden af fri Luft, som maa tilføres for at holde Kulsyre- mængden nede under det angivne Tal 1 pro Mille Kulsyre. Den systematiske Ventilation (Luft- fornyelse) hviler paa denne Beregning, der har givet følgende Resultat: