Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Stueluft (kunstig Ventilation). 111 den forbrugte Luft udledet igennem Rørledninger i det Frie. Ogsaa her har Tekniken paa mangfoldige Maader anvendt sine Hjælpekilder for at gøre Kon- struktionen saa fuldendt som mulig og givet de forskellige Konstruktioner Navn efter deres Kon- struktører. Saa vel ved det ene som den anden af disse Opvarmnings- og Ventilationssystemer gælder det at skaffe en tilstrækkelig Luftmængde til- veje, saa ren og fri for Støv som mulig, at give Luften, hvor den er i Berørelse med Varme- giveren, en passende Temperatur, der navnlig ikke maa være saa høj, at de i Luften svævende organiske Substanser forbrænde, (svides) samt at meddele Luften en tilstrække- lig Mængde Vanddampe. Ventilation ved mekanisk Kraft. Man an- vender til dette Ventilationssystem forskellige Slags Motorer til at sætte Luftpomper, Vingeventiler, ar- chimediske Skruer o. s. v. i Bevægelse. Disse Appa- rater, der staa i Forbindelse med Rørledninger, enten udsuge Luften af de Rum, der skulle ventileres, eller drive ved den mekaniske Kraft den friske Luft ind i disse Rum. Dette Ventilationssystem sættes undertiden i Forbindelse med Opvarmnings- systemet for at gøre det kraftigere og paalideligere. Hvad enten Ventilationen sker paa den ene eller den anden Maade, maa den ikke føles som Træk d. v. s. ikke føres ind i Rummet med en for stor Hastighed. Man har beregnet, at en Hastighed af 0.40 til 0.70 Meter i Sekundet, maalt ved Luftens Ud- trædelses-Aabning i Rummet, er passende og ikke maa overskrides. Ind- og Udtrædelses-Aabningerne for Luften bør have et saadant gensidigt Leje, at Rummet bliver