Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

113 Tredie Kapitel. Varme. Solen er Jordklodens eneste Varmekilde. Den Varmemængde, som Solen meddeler Jordoverfladen paa et hvilket som helst Punkt af denne, er afhængig af Størrelsen af den Vinkel, som Solstraalerae danne med dette Punkt. Da Jorden bestandig forandrer sin Stilling til Solen, er Varmen paa det samme Sted meget forskellig efter Aarstid og Tiden paa Dagen. Steder, der ligge paa samme Bredegrad og altsaa danne den samme Vinkel med Solen, modtage aarlig den samme Varmemængde af Solen. Desuagtet er det en Kendsgerning, at den aarlige Middeltempe- ratur ingenlunde er den samme for Steder, der ligge paa samme Bredegrad. Hamborg og Nikolajevsk i Sibirien ligge under samme Bredegrad (53° n. B.), men Hamborg har en Middelvarme af -j- 8°, Nikola- jevsk af 4- 2,6° C. Det fremgaar heraf, at der maa være Aarsager, som indvirke forstyrrende paa disse Forhold og bevirke, at den i samme Maa] tildelte Solvarme paa Steder, der ligge paa parallele Brede- grader, ikke i samme Grad opvarmer Luften. Frem- for Alt er det selve Atmosfæren, som tildels opholder de gennemgaaende Solstraaler og ikke i deres Hel- hed lader dem naa til Jordoverfladen. Af de lodret og ved klar Himmel paa Jorden faldende Solstraaler naar kun 76 °/0 dennes Overflade, medens 24 °/0 bliver optaget af Amosfæren. Tabet er desto større, jo længere Vejen er, som Solstraaleme skulle passere igennem Atmosfæren og jo fugtigere denne er. Der- for er Solstraalernes Virkning større paa høje Bjerge Sundhedslære. Q