Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Varme (Jordbundens Indsugningsevne.).
end i Dallandet, ved skyfuld Himmel mindre end
ved skyfri.
Da Solstraalerne passere igennem Luften og kun
afgive en ringe Del af deres Varme til denne, op-
varme de den ogsaa meget lidt. Den Varme,,
Luften har, skyldes nærmest Jordbunden,
der indsuger de igennem Luften gaaende
Solstraaler, opvarmes og derefter meddeler
de nærmest Jordoverfladen værende Luftlag
sin Varme. Atmosfæren bliver saaledes op-
varmet fra sine nederste Lag opefter. Heraf
forklares det, at Luften er køligere paa Bjerge end
i Dale. Man har fundet Maalet for den med Højden
aftagende Varme at være ens overalt, i Troperne
som hos os, 1/20 for hver 100 Meter.
Jordbundens Indsugningsevne er meget forskel-
lig. Et tørt og fast Jordsmon optager Solvarmen
hurtig, et fugtigt kun langsomt. Vand opvarmes
meget langsomt. Derfor opvarmes Luften over Land-
jorden langt hurtigere end over Havfladen. Jordsmon-
nets Farve, fysiske og kemiske Beskaffenhed har
stor Betydning for dens Evne til at indsuge Sol-
varme, Kalkholdigt Sand paa den one Side og Muld-
jord paa den anden afgive omtrent Yderpunkterne
for den højeste og laveste Indsugnings evne.
Varmen, som Atmosfæren og Jordbunden mod-
tage, bliver ikke opsparet men stadig afgivet som
Straalevarme til det kolde Verdensrum, og Atmosfærens
Varmegrad er til enhver Tid Forskellen mellem Op-
tagelsen og Afgiften af Varme. En tør Luft frem-
skynder Varmetabet; en skyfuld eller taaget virker
hemmende. Steder med skyfuld Himmel og fugtig
Luft have derfor i Reglen en mere ensformig Tempe-
ratur (Øklima).