Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann

År: 1886

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 426

UDK: 613.0 gl

Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 452 Forrige Næste
114 Varme (Jordbundens Indsugningsevne.). end i Dallandet, ved skyfuld Himmel mindre end ved skyfri. Da Solstraalerne passere igennem Luften og kun afgive en ringe Del af deres Varme til denne, op- varme de den ogsaa meget lidt. Den Varme,, Luften har, skyldes nærmest Jordbunden, der indsuger de igennem Luften gaaende Solstraaler, opvarmes og derefter meddeler de nærmest Jordoverfladen værende Luftlag sin Varme. Atmosfæren bliver saaledes op- varmet fra sine nederste Lag opefter. Heraf forklares det, at Luften er køligere paa Bjerge end i Dale. Man har fundet Maalet for den med Højden aftagende Varme at være ens overalt, i Troperne som hos os, 1/20 for hver 100 Meter. Jordbundens Indsugningsevne er meget forskel- lig. Et tørt og fast Jordsmon optager Solvarmen hurtig, et fugtigt kun langsomt. Vand opvarmes meget langsomt. Derfor opvarmes Luften over Land- jorden langt hurtigere end over Havfladen. Jordsmon- nets Farve, fysiske og kemiske Beskaffenhed har stor Betydning for dens Evne til at indsuge Sol- varme, Kalkholdigt Sand paa den one Side og Muld- jord paa den anden afgive omtrent Yderpunkterne for den højeste og laveste Indsugnings evne. Varmen, som Atmosfæren og Jordbunden mod- tage, bliver ikke opsparet men stadig afgivet som Straalevarme til det kolde Verdensrum, og Atmosfærens Varmegrad er til enhver Tid Forskellen mellem Op- tagelsen og Afgiften af Varme. En tør Luft frem- skynder Varmetabet; en skyfuld eller taaget virker hemmende. Steder med skyfuld Himmel og fugtig Luft have derfor i Reglen en mere ensformig Tempe- ratur (Øklima).