Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Varme (Beskyttelsesmidler). 121 Derved opholder Varmen sig i længere Tid i Nær- heden af Legemet og opvarmer det Legemet umiddel- bart omgivende Luftlag. Erfaringen lærer, at endog et ganske tyndt Dække formaar at formindske Varmetabet. Med Hensyn til Legemets Afgivelse af Straale- varme til de forskellige Beklædningsstoffer: Uld, Silke, Bomuld, Lærred, Læder og Kautschuk finder ingen Forskel Sted. Selv i Forhold til Solstraalernes Indsugning findes Klædningsstykker af for- skelligartede Stoffer men af samme Farve næsten ingen Forskel at frembyde. Derimod har disse Stoffers forskellige Farve stor Betyd- ning for de nævnte Forhold. De mørkere Farver indsuge langt mere Straalevarme end de lysere. Naar Hvidt antages at indsuge 100 Varmeenheder, indsuger Rødt 165 og Sort 208, de mellemliggende Farver i Forhold hertil. Varmelednings-Evnen af det Stof, hvoraf Klædningen bestaar, saavel som dets Masse, faar stor Betydning for Legemets Varmetab, da Tids- varigheden og Vejlængden, som Varmen nødes til at følge fra Hudoverfladen til Beklædningens Overflade, ere afhængige af disse Forhold. De forskellige Beklædiiingsstoffers Varnieledniiigs- evne er mindre afhængig af Tøjets Substans end af dets Form, dets Masse og frem for alt af dets Luft- holdighed, thi det er ikke Stoffet i og for sig, men den i samme indesluttede Luft, som er hemmende for Varmetabet. Netop saadanne Klædningsstoffer, som Erfaringen lærer at være de varmeste som Uld, Pelsværk og Fjer indeholde en talløs Mængde smaa Luftrum. Lufttætte, tætsluttende og stramme Klæd- ningsstykker varme mindre, fordi de aflede Varmen hurtigere. Varmetabet igennem fast sammenpresset