Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

120 Varme (Beskyttelsesmidler). der trænger igennem Porerne udvendig fra, bliver opvarmet ved Gennemgangen. Træ er et fortrinligt, men brandfarligt Byggeemne. Haardbrændte Teglsten egne sig særlig til Mure og Vægge. Sandsten og Marmor lede Varmen langt bedre end Teglsten. Hule eller med større Luftporer forsynede Teglsten afgive et fortrinligt Byggeemne, da den i dem indeholdte Luft er den sletteste Varmeleder. Porøse Teglsten faas ved at blande Leret med Tørvesmuld, Kulgrus, Savspaan o. 1., som ved Brændingen forflygtiges og derved efterlade smaa Hulrum i Stenen. Murens Tykkelse har kun til en vis Grad Indflydelse paa Varmens Bevaring. Ved Forsøg har det nemlig vist sig, at Murens Evne til at lade Varmen trænge igennem ingenlunde staar i Forhold til dens Tykkelse. En Mur af l/10 Meters Tykkelse har en Gennemtrængeligheds Værdi for Varmen af 2.3, en Mur af en Meters Tykkelse 0.58. Over Loftet og under Gulvet vil et lagvis lagt porøst, luftholdigt, slet varmeledende, tørt Materiale, som dog ikke maa være brandfarligt, vise sig meget virksomt til Varmens Bevaring. For at holde paa Varmen ere dobbelte Vinduer af megen Nytte. Den mellem Vinduerne indesluttede Luft er en meget slet Varmeleder. Beklædningens nærmeste Maal er at beskytte Legemet mod Temperaturens og Vejrligets Ind- flydelse. Ved at bedække Legemet med Klædnings- stykker formindsker man Varmetabet ad alle tre Veje. Straalevarmen igennem Huden hemmes ved, at Legemsvarmen først optages af Beklædningsstoffet, førend den kan udstraale igennem dens Overflade.