Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

126 Varme (Brændsel). Hud, hvorved Porerne i Væggene blive fyldte med Fugtighed, den naturlige Luftfornyelse hemmes og Luften i Soverummet fordærves. Det mest hensigt- svarende er at opvarme Soveværelset saa meget førend Sengetid, at dets Vægge kunne holdes noget opvarmede om Natten. Brændsel. Alle Substanser der benyttes til Brændsel: Brænde, Tørv, Brunkul, Stenkul, Coaks, Petroleum, Lysgas o. s. v. indeholde som egenlig brændbare Bestanddele: Kulstof og Brint. Disse to Stoffer have den største Betydning, thi de betinge Brændselets Værdi. Af Kul og Brints relative Ind- hold er nemlig ethvert brændbart Legemes Varme- mængde, der udvikles under Forbrændingen, af- hængig. 1 Kilogram Brint giver saaledes 34.462 Varme- enheder, den samme Vægtdel Kul 80.80 Varme- enheder. Det almindeligst benyttede og oven anførte Brændemateriale indeholder imidlertid foruden Kul- stof og Brint ogsaa Ilt, Kvælstof og forskellige mineralske Bestanddele, som nedsætte dets Værdi som Brændsel; men da det findes i betydelig Mængde og er billigt, anvendes det af økonomiske Hensyn. Idet Brinten og Kullet i de anførte Substanser forene sig med Luftens Ilt under livlig Vexelvirk- ning, udvikles Varme, og den hele Proces kaldes For- brænding. Fraset de forskellige Fordele eller Mangler ved den forskellige Slags Brændsel, og kun henset til den Varmemængde, som et Kilogram deraf kan ud- vikle ved Forbrændingen, og den højeste Temperatur, som herved kan opnaas, vil følgende Sammenstil- ling være af Interesse: