Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Varme (Brændsel).
Hud, hvorved Porerne i Væggene blive fyldte med
Fugtighed, den naturlige Luftfornyelse hemmes og
Luften i Soverummet fordærves. Det mest hensigt-
svarende er at opvarme Soveværelset saa meget
førend Sengetid, at dets Vægge kunne holdes noget
opvarmede om Natten.
Brændsel. Alle Substanser der benyttes til
Brændsel: Brænde, Tørv, Brunkul, Stenkul, Coaks,
Petroleum, Lysgas o. s. v. indeholde som egenlig
brændbare Bestanddele: Kulstof og Brint. Disse to
Stoffer have den største Betydning, thi de betinge
Brændselets Værdi. Af Kul og Brints relative Ind-
hold er nemlig ethvert brændbart Legemes Varme-
mængde, der udvikles under Forbrændingen, af-
hængig.
1 Kilogram Brint giver saaledes 34.462 Varme-
enheder, den samme Vægtdel Kul 80.80 Varme-
enheder.
Det almindeligst benyttede og oven anførte
Brændemateriale indeholder imidlertid foruden Kul-
stof og Brint ogsaa Ilt, Kvælstof og forskellige
mineralske Bestanddele, som nedsætte dets Værdi
som Brændsel; men da det findes i betydelig Mængde
og er billigt, anvendes det af økonomiske Hensyn.
Idet Brinten og Kullet i de anførte Substanser
forene sig med Luftens Ilt under livlig Vexelvirk-
ning, udvikles Varme, og den hele Proces kaldes For-
brænding.
Fraset de forskellige Fordele eller Mangler ved
den forskellige Slags Brændsel, og kun henset til
den Varmemængde, som et Kilogram deraf kan ud-
vikle ved Forbrændingen, og den højeste Temperatur,
som herved kan opnaas, vil følgende Sammenstil-
ling være af Interesse: