Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

224 Arbejderhygiejne (Omsorg for Arbejderne). tidligere bestaaende og lønnende, selvstændige mindre Haandværksfag og industrielle Virksomheder og der- igennem skabt et stedsevoxende Proletariat af Fabrik- arbejdere: Mænd, Kvinder og Børn. Samfundet har ikke med Ligegyldighed kunnet se dette Proletariat voxe og prisgivet Arbejdsgivernes Vilkaarlighed, ligesom det ogsaa er gaaet op for selve Arbejderne at søge Midler til Beskyttelse mod Hensynsløshed fra Arbejdsgiverens Side, Nød og Elendighed, naar Uheld, Sygdom eller Alderdom gøre dem uskikkede til Arbejde. Staten har igennem Fabriklove og Kontrol med deres Overholdelse (Fabrikinspektører) bidraget meget til at forbedre de Forhold, hvorunder Arbejderne leve og arbejde paa Fabrikerne. Samfundet (Kommuner og pliilantropiske Forenin- ger) har oprettet billige og let tilgængelige Bade- og Vaske-Anstalter, billige Spisehuse, ladet opføre sunde og hensigtsmæssige Arbejderboliger, støttet Brugs- foreninger, Syge- og Begravelseskasser; oprettet Arbejderbanker og billige Laanekontorer, igennem populære Skrifter søgt at oplyse Arbejderne om Føde- midlerne og deres Næringsværdi o s. v., o. s. v. Arbejderne selv have igennem Foreninger søgt at værne om deres Rettigheder overfor Arbejdsgiverne, og ved Selvhjælp igennem Syge- og Hjælpekasser søgt at støtte deres Selvstændighed, naar Sygdom eller Arbejdsløshed berøvede dem deres Subsistens- midler. Det bør ogsaa nævnes, at ikke faa Arbejds- givere ved Forsikkringer mod Ulykkestilfælde, Alder- domsforsørgelse o. s. v. have søgt at afhjælpe eller mildne de nævnte Forhold og Ulemper. Trods alt dette maa det dog siges, at Arbejderne I og da fornemlig Fabrikarbejderne ere udsatte for Sygdom, Mangel og Nød mere end de fleste andre