Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

226 Niende Kapitel. 2. Familiehygiejne. Ægteskabet og Afkommet. Et sundt og* kraftigt Afkom frembyder saavel for Staten som for Samfundet i det Hele den største Sikkerhed for dets Varighed og Fremskridt. Ikke alene i sædelig men ogsaa i hygiejnisk Henseende er Ægteskabet den Institution, der udelukkende sikkrer et Afkom, der har Betingelserne for at kunne trives og komme til at opfylde sin Be- stemmelse for Stat og Samfund. Det yder Moderen de bedste Livsforhold, og Barnet den mest formaals- tjenlige Næring, Pleje og Beskyttelse. Udenfor Ægteskabet fødte Børn savne, i det store Flertal af Tilfælde, disse Fordele, og Statistiken efterviser ved det store Antal af Dødfødsler og Døds- fald i de uægtefødte Børns første Leveaar den store Forskel, der findes mellem disse og ægtefødte Børn. Humanitet og Billighed fordre, at saavel Stat som Samfund sørger for ved passende Midler (Fødsels- og Plejestiftelser, Hjælp efor eninger o. s. v.) at beskytte ogsaa ugifte Fødende og disses Afkom, for saa vidt og saa længe disse befinde sig i en hjælpeløs Tilstand. Da Statens Tilværelse, Væxt og Trivsel ude- lukkende begrundes i Ægteskabet og det derigennem frembragte Familieliv, er det selvfølgeligt, at Staten søger at befordre Ægteskabet. Men paa den anden Side maa denne Bestræbelse have sin Begrænsning, og kan ikke være uindskrænket.