Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Smitsomme Sygdomme og Mikroorganismer. 239 Ifølge Miquels i en længere Aarrække. fortsatte Undersøgelser af Luften i en af Paris’ mest befærdede og tætbebyggede Gader synes Smitsygdommenes Døde- lighed at staa i et nært Forhold til de forefundne Bakteriers Mængde. Gærsvampe og Bakterier, der ere nedsænkede i deres Næringsbund, kunne ikke med Støvet føres op i Lufthavet, førend Næringsbunden er udtørret. Skimmelsvampene, der voxe op over deres Nærings- bund og strække sig ud i Luften, kunne, om ogsaa hin er fugtig, igennem deres Sporer, spredes i Luften endog ved svage Luftstrømme. Skønt dette forholder sig saaledes, maa vi dog erindre, at mange og de fleste Arter af Bakterier ikke ere Sygdomsvækkere (pathogene)1), men ganske uskadelige, ja endog, hvad de nyeste Under- søgelser lade formode, spille en Rolle ved Nærings- stoffernes Omdannelse i Tarmkanalen; paa den anden Side finde endog de pathogene Bakterier en mere eller mindre stærk Modstand, dels mod deres Indtrængen i det organisk levende Væv, dels fra de levende Organceller og dels fra Sekreternes kemiske Beskaffenhed, som maa overvindes, førend de kunne yttre deres sygdomvækkende Virkninger. De fleste pathogene Bakterier behøve til Jeres Livsvirksomhed fri Ilt, men vore levende Organceller have den samme Fornødenhed, hvorfor der opstaar en Konkurrence om denne Livsbetingelse, hvori den stærkeste bliver den sejrende; den større eller mindre Modstandsevne betinger for en stor Del den større eller mindre Modtagelighed for at blive angrebet af den paagældende Sygdomsbærer. ’) Et græsk Ord, der betyder at gøre syg.