Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

252 Smitstfrs. Natur og Udbr. (Tuberkulose, Hundegalsk.). Vævene, er det dermed ikke afgjort, at en almindelig Infektion finder Sted, idet der udvikler sig en Kamp mellem Snylteren og Værten. Sejrer Værten i derne Kamp, bliver Sygdommen begrænset til et enkelt Sted og dettes nærmeste Omgivelser, hvor Bacillen er trængt ind; de 'dannede Sygdomsprodukter for- kalke og blive hermed gjorte uskadelige. Det bedste og sikkreste Forebyggelsesmiddel mod at blive smittet af Tuberkelbaciller ved Mælken er at koge den eller under alle Omstændigheder at opvarme den til en Temperatur af 72° C., der er til- strækkelig til at dræbe Bacillerne. Ved denne Tem- peratur beholder Mælken endnu sin for raa Mælk ejendommelige Velsmag, naar den efter Opvarmningen bliver hurtig afkølet. At den for Hundeslægten (Hund, Ulv, Ræv) ejen- dommelige Sygdom „Vandskræk“ (Hundegalskab) ogsaa kan overføres paa Mennesket, er vel bekendt. Man har indtil den aller seneste Tid været fuld- stændig uvidende om det til Grund for Sygdommen liggende Smitstofs Natur. Det er ved den berømte Franskmand Pasteur s Undersøgelser og Forsøg gjort sandsynlig, at en ejendommelig Bakterieform ogsaa for denne Sygdom er den egenlige Smittebærer, og hvad der er endnu vigtigere, han har efter talrige Forsøg trot at turde uddrage den Slutning, at Syg- dommen lader sig forebygge ved Vakcination. I ikke faa af Europas Lande er Vandskræk- sygdommen til Tider meget udbredt, og mange Menne- sker dø af denne frygtelige Sygdom, der hidtil har været anset som absolut dødelig. Det er ikke alene til Mennesket, at Hunde- galskaben kan overføres, men ogsaa til vore Husdyr, Fjerkræet ikke undtaget. Er Sygdommen engang kommen til Udbrud et