Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Desinfektionsmidler. 269 Blive Klæder, Linned o. d. 1. ikke strax lien- bragte til Desinfektionsstedet, bør de ufortøvet gøres uskadelige ved at anbringes i en Beholder med en eller anden af de nævnte Desinfektionsopløsniiigerr). Desodoriseren.de (lugtfordrivende) Mid- ler. Porøse Legemer som Kul, tørret Jord, Tørve- smuld, Aske, Saugspaaner o. a. 1. have den Egen- skab at kunne borttage ilde Lugt, hvorfor de hyp- pig anvendes i Latriner eller paa Affaldsdynger, i mere eller mindre tykke Lag. Det virksomste af disse Midler er det porøse Kul (Trækul, Tørvekul, Coaks), som indsuger de forskellige Lugtestoffer med stor Begærlighed. De indsugede Stoffer blive tillige iltede; saaledes bliver Svovlbrinte iltet til Svovlsyrling og denne til Svovlsyre, Ammoniak til salpetersur Ammoniak, og derved gjort lugtfri. Dyrekul og Kul af Tørv be- sidde den største absorberende Evne. Naar Exkrementer og andre F orr aadn els es- stoffer ere tilstede i større Mængder, vil en fuldstændig Desinfektion ikke kunne opnaas med de nævnte Midler; man indskrænker sig derfor i Reglen til at gøre dem lugtfrie, og hertil anvendes, foruden de nævnte Midler, saakaldte Fældnings- midler, hvortil høre: Brændt Kalk, Chlor jern, Jernvitriol og Chlorzink. Den brændte Kalk binder vel Lugtestofferne, men frigør Ammoniaken. De andre Stoffer binde Svovlbrinten, Phosforsyren og Ammoniaken og bund- fælde dem. 4. Blandt de Forholdsregler, hvis Øjemed det er at forøge Modstandsevnen mod at blive smittet, ') Se i øvrigt Sundhedskollegiets og Dr. Ditlevsens Anvis- ning til Desinfektion Bilag I og II.