Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Vakcination. 271 Det er dog langt fra alle Sygdomme, der efter- lade denne Immunitet, thi endog blandt dem, der vides i Reglen at have denne Egenskab, forekomme Undtagelser, og for ikke ganske faa af dem tabes Uimodtageligheden med Tiden. Man har ikke saa faa Exempler paa, at det samme Individ er blevet angrebet af de naturlige Kopper to ja endog tre Gange, og at Døden er paa- fulgt efter det sidste Anfald. ForVakcinationensVedkommen.de er det sikkert, at den, kun én Gang fore tag en, beskytter mange Men- nesker for hele Livet, men lige saa vist er det, at Uimodtageligheden hos mange tabes efter 7—10 Aars Forløb, og Vakcinationen bør derfor gentages. Som almindelig Regel kan man udtale, at Koppe- sygdommen forløber langt mildere hos Vakcinerede end hos Uvakcinerede, og at Dødelighedsprocenten hos disse er uforholdsmæssig høj. Hvad der er den egenlige Grund til Vakcina- tionens beskyttende Kraft, derom ere vi lige saa uvidende, som om Aarsagen til, at de akute smit- somme Sygdomme: Skarlagensfeber, Mæslinger, Kop- per o. s. v. gøre os uimodtagelige for en gentagen Smitte. Af Theorier, der skulle forklare denne Kends- gerning, er der Overflødighed, paa videnskabelige Beviser derimod fuldstændig Mangel. Af følgende tre Forklaringer kan man vælge, hvilken man vil, de have alle lige stor Sandsynlig- hed for at være rigtige uden at udelukke andre, der maaske komme Sandheden lige saa nær. 1) Ved at gennemgaa Sygdommen mister Or- ganismen de Substanser, der ere nødvendige for Sygdomsbæremes Trivsel. 2) Sygdommen efterlader i Organismen et