Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Sygeligheden. 281 Medens Sygeligheden var stadig stigende lige til Puberteten, sker der ved dennes Indtræden en Stansning i Stigningen eller endog en Aftagen af denne, dog ej meget betydelig; og Sygeprocenten holder sig i alle disse Aar forholdsvis høj, for Drengenes Vedkommende svinger den mellem 31 og 28 pCt. og for Pigernes mellem 51 og 40 pCt. Hvorledes Sygeligheden forholder sig efter Puber- tetsaarene, kan ikke tydelig ses af de danske Under- søgelser, da Antallet af de undersøgte Individer efter 16 Aars Alderen er temmelig ringe. Af de svenske Undersøgelser, hvor Antallet af ældre Elever er be- tydelig større, synes det at fremgaa, at Sygeprocen- ten efter Pubertetsperioden atter er i Stigning. Af Sygdomme i denne Periode er det navnlig Blodmangel og Tilbøjelighed til Hovedpine samt Forøgelse af de nervøse Sygdomme, der maa fremhæves, medens Kirtelsygen tager af, efter- haanden som Børnene blive ældre. I alle Aldersklasser, lige fra de yngste til de ældste, fremvise Pigerne en langt større Sygelighed end Drengene (ganske det samme viste sig ved de svenske Undersøgelser); medens Sygeprocenten for samtlige Drenge er 29, er den for samtlige Piger 41 og i 13 Aars Alderen 51; altsaa Halvdelen af Pigerne er ved denne Tid syge svagelige Individer, ja i de københavnske Fri- skoler var i 12 Aars Alderen endog 60 pCt. syge, altsaa fandtes her betydelig flere syge end raske Piger. Som man kunde vente, viste Sygeligheden sig i det Hele taget størst hos de Børn, der leve under de ugunstigste Forhold, den var saaledes større iblandt Friskolebørnene end blandt Børnene i Betalings- skolerne, større blandt Husmænds end blandt G aard-