Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Kirtelsyge og Blodmangel. 283 Det er tidligere nævnt, at de mest fremtrædende Sygdomme ere Kirtelsyge og Blodmangel (Anæmi) med dermed følgende Nervøsitet og Hoved- pine; det er Sygdomme, som have en gennem- gribende Betydning for Barnets Befindende, og som udøve en væsenlig Indflydelse paa dets hele Udvik- ling, der gennemgaaende er mindre kraftig end hos normale Individer. Deres Lyst til Arbejde bliver sædvanlig formindsket og deres Arbejdsevne i det Hele taget nedsat, de trættes lettere og kunne ikke holde saa længe ud som raske Børn. De nævnte Sygdomme udvikles og begunstiges ved alle uheldige hygiejniske Forhold, saaledes navnlig mangelfuld eller uhensigtsmæssig Ernæring, daarlige Boliger, overfyldte og slet ventilerede Skolelokaler, stillesiddende Liv, hvor der ikke gives dem Lejlighed til at røre sig og bruge deres Kræfter, vedholdende og i Forhold til Barnets Alder og Udvikling an- strængende aandeligt eller legemligt Arbejde (f. Ex. i Fabriker), Mangel paa tilstrækkelig Søvn og Hvile, en uregelmæssig, uordenlig daglig Levevis med hyp- pige, nervepirrende, forstyrrende Adspredelser o. s. v. Det er saaledes en hel Række forskellige Forhold, der kunne gribe forstyrrende ind i Barnets Ud- vikling, og som faa endnu større Betydning, naar der i Forvejen er en mindre kraftig Natur eller et medfødt sygeligt Anlæg til Stede, hvad der kun alt- for hyppig er Tilfældet. Naar undtages de sværere Former, kunne disse Børn i længere eller kortere Peidoder gøre Indtryk- ket af at være nogenlunde raske; men der behøves kun, at de en kort Tid leve under mindre gunstige Forhold eller særlig anstrænge sig, for at Sygdom- men træder frem og saaledes viser, at den i Virke- ligheden stadig er til Stede og kun for en Tid ikke