Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nervesygdomme.
285
paatrykker de fleste Sygdomme et bestemt ejendom-
meligt Præg i Modsætning til tidligere Tider, og den
finder kun altfor rigelig Næring i hele Tidens rast-
løse, urolige Virken, i dens hidsige Kamp for Til-
værelsen, dens Trang til større Viden og bedre
Kundskaber og samtidig stærkt udtalte Nydelsessyge.
Alle disse Forhold hidse saavel Samfundet som den
enkelte fremad og ikke mindst den unge, pirre og
stimulere Nervesystemet paa alle Maader og forøge
dets Modtagelighed for Indtryk til en sygelig Grad.
Men derfor bliver det ogsaa en Opgave, der særlig
kommer til at paahvile Nutiden, at finde Midler og
anvise Veje, der kunne modvirke og ophæve de na-
turlige Følger heraf. Denne Nervesystemets Pirre-
lighed eller nervøse Disposition er i høi Grad
arvelig; hvad der hos Forældrene endnu viste sig
som en mere eller mindre fremtrædende Nervøsitet,
optræder ikke sjældent hos den følgende Generation
under alvorligere Former som Krampeanfald, Sinds-
sygdom eller lignende. Fra mange Sider er det
ogsaa udtalt som sandsynligt, at Sindssygdomme i
det Hele taget ere langt hyppigere nu end tidligere.
Skønt Beviset derfor endnu ikke kan siges be-
stemt at være ført, fortjene Nervesystemets Lidelser
dog i alle Henseender vor fulde Opmærksomhed.
I den tidligste Barnealder er Nervesystemets Mod-
tagelighed for Indtryk meget fremtrædende; det er
almindelig bekendt, at selv ubetydelige ydre Pir-
ringer, en Tands Gennembrud, Orm, pludselig Skræk
eller lignende kunne, fremkalde nervøse Anfald,
særlig Krampeanfald; det er altsaa nærmest en for-
øget Reflexvirksomlied, der her er til Stede
(S. 63). Under gunstige ydre Forhold og navnlig,
hvor der ikke er et særlig arveligt Anlæg, plejer