Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
Nervesygdomme.
Mange Børn og det ofte de samme, der lide af
Hovedpine, have hyppige Næseblødninger, et
Tegn paa Blodoverfyldning af Hovedets Kar og For-
styrrelse af Kredsløbet. I enkelte Tilfælde kan dog
ogsaa her et arveligt Anlæg ligge til Grund • der-
for. Disse Blødninger kunne undertiden blive saa
betydelige eller gentage sig saa ofte, at selve Blod-
tabet kan virke svækkende og bidrage til at ved-
ligeholde en anæmisk Tilstand. De indtræde lettere,
naar Børnene maa opholde sig i en tung, daarlig
Luft eller sidde ved uhensigtsmæssige Skolebænke,
der tvinge dem til at holde sig stærkt foroverbøjede
ved Skrivning eller Haandarbejde.
Af andre betydeligere Nervelidelser i Barne-
alderen skal endnu nævnes St. Veitsdansen og
Epilepsien (Ligfald). Medens den sidste ofte beror
paa et medfødt Anlæg, optræder St. Veitsdansen
hyppigst hos svage, anæmiske Individer, ikke sjældent
i Forbindelse med rheumatiske Tilfælde og under-
tiden fremkaldt ved aandelig Overanstrængelse.
Børn, der lide af St. Veitsdans, bør, saalænge Syg-
dommen er til Stede, ikke besøge Skolen, dels
fordi de bør skaanes for alt aandeligt Arbejde, dels
fordi de kunne have en uheldig Indflydelse paa
andre Børn. Der er nemlig den Ejendommelighed
ved de nervøse Lidelser, at de let udbredes til
andre ved Efterligning, og det kan «ke, at flere
Børn i samme Klasse angribes af Krampeanfald eller
St. Veitsdans, naar en af Eleverne begynder at lide
deraf.
Hvad her er sagt, gælder ogsaa om en anden
nervøs Sygdom, Hysterien, der vel sædvanlig først
indfinder sig hos noget ældre Børn, men som man
dog ikke saa ganske sjældent træffer, endogsaa i
svære Former, allerede hos ganske smaa Børn, og-