Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

1ste Leveaar (Føden). 307 Hvad Barnets Pleje i dets første Leveaar angaar, kræver den en i den Grad i det Enkelte gaaende Behandling for ret at ske Fyldest, at lier kun kan blive Tale om at berøre nogle af de vigtigste Forhold. Som tidligere nævnt, spiller det spæde Barns passende Ernæring ubetinget Hovedrollen. Hvor Moderen ikke selv er i Stand til at give Bryst eller en god Amme ikke kan skaffes til Veje, maa Mælken af et Dyr, særlig Ko eller Ged, træde i Stedet som det Næringsmiddel, der i sin Sammensætning kommer Modermælken nærmest. Alle andre Surrogater, Mælkemel, condenseret Mælk o. s. v. staa langt til- bage for den friske Mælk af et sundt Dyr og bør kun bruges, hvor denne ikke kan skaffes til Veje, eller under særlige Sygdomsforhold, hvor almindelig Mælk ikke taales. — Da baade Koens og Gedens Mælk liar en noget anden Sammensætning end Moder- mælken (se S. 42 og S. 182), maa den blandes med kogt Vand i forskelligt Forhold samt tilsættes lidt Sukker, eller ogsaa blandes med afsiet Byg- eller Havre- suppe i Stedet for Vand, hvorved Ostestoffet i Ko- mælken skal blive lettere fordøjeligt. I de første 2—3 Uger blandes Mælken i Forholdet 1 Del Mælk ti] 2 Dele Vand, derpaa efterhaanden mindre Vand og mere Mælk, indtil Barnet, naar det er et halvt Aar gammelt, kan taale Mælken ublandet. Mælken bør som Regel koges, før den gives Barnet. Man maa altid bruge sød Mælk fra fuldstændig sunde Køer; Mælk fra Køer, der ere mistænkte for at lide af Tuberkulose, maa aldrig anvendes; man maa som Regel hellere tage Mælken fra en større Samling Køer end fra en enkelt Ko. Køenies Fodring har ikke ringe Indflydelse paa Mælkens Beskaffenhed, saaledes er Mælk fra Køer. der fodres med Bærme eller Affald fra Roefabrikkerne, ikke heldig for smaa 20*