Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Kredsløbet. 13 Finger ind i dets Lysning. Det danner først en stor Bøjning (Aortabuen) og strækker sig dernæst langs Hvirvelsøjlen ned igennem Brystet og Underlivet. Aorta udsender paa alle Punkter af sit Løb talrige Grene til alle Dele af Legemet, saavel til Yderlem- merne som til ethvert Organ, Alle disse Blodkar kaldes Pulsaarer (Arterier); det er det fælles Navn for alle Blodkar, der føre Blodet bort fra Hjertet, hvad enten det er mørkt Blod fra højre Hjertekammer eller lyserødt fra venstre Hjertekammer. (Fig. 10, S. 12). Pulsaaremes Vægge ere faste og meget elastiske og dannes for en stor Del af glatte Muskelfibre, som ere ordnede i Ringe, saa at de ved deres Sammen- trækning kunne formindske Karrets Lysning. Pulsaareme tage af i Størrelse og tage til i Antal, efterhaanden som de fjerne sig fra Hjertet, og de ende tilsidst i et over ordenlig tæt Net af smaa Blod- kar, der ere saa fint udspundiie, at man har givet dem Navn af Haark ar. Da der findes Haarkar af en saa overordenlig Finhed, at der kun kan passere ét Blodlegeme ad Gangen igennem dem, og de følgelig næppe have mere end det halve af en Hundrededel Millimeter i Gennemsnit, passer Sammenligningen ikke ganske. Der er Haarkar overalt i Legemet, saavel dybt inde i Organerne som ude paa Hudens Over- flade; det kan man se deraf, at der ikke findes noget Punkt paa Legemet, hvor man kan gøre et Stik med en Naal, uden at der kommer en Draabe Blod frem. Hvor Pulsaareme gaa over til at danne Haar- karrene, fortyndes de pludselig, og disses særdeles tynde Væg bestaar kun af flade Epithelceller. (Fig. 11, S. 14). Naar Haarkarrene gaa over i Venerne (de Blod- kar, der føre mørkt Blod), blive Væggene igen næ- sten lige saa tykke som i Pulsaareme, Venerne ere