Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
Skolehygiejne (Skolebygningen).
Skolebygningen. Hvor ønskeligt det end er,
at Skolen viser sig som en smuk og anselig Byg-
ning , maa dog Hensynet til arkitektonisk Skøn-
hed ingensinde komme til at virke forstyrrende ind
paa de Hovedforclringer, der maa stilles med Hen-
syn til Lokalernes Rummelighed, gode Belysning og
rette Fordeling.
Selve Bygningen1) maa være solid, helst bygget
med hule Mure, og der maa være en god Kælder
under den, eller Gulvet i de lavestliggende Rum
være hævet mindst halvanden Fod over det om-
givende Terrain. Gulvet i Kælderen eller Grunden
under Stueetagen maa være dækket med et for
Fugtighed uigennemtrængeligt Materiale som Asphalt,
Beton af Granitskærver eller Tjærebeton.
I enhver Skolebygning maa der findes en stor
rummelig Forstue og, hvis der er flere Klasse-
værelser, rummelige Gange, hvor Børnene kunne
hænge deres Overtøj og anbringe deres Madkasser
eller Kurve, saaledes at intet heraf medtages i Klasse-
værelserne, da Luften i disse derved i høj Grad for-
dærves. Hvor Børnene gaa med Træfodtøj, maa der
i Forstuen eller Gangene ligeledes være Plads til
Med Hensyn til alle nærmere Detailler, der selvfølgelig
maa kendes af enhver, der vil paatage sig Opførelsen af
en ny Skolebygning, eller som skal føre særlig Kon-
trol med dennes Opførelse, henvises til „Betænk-
ning, afgiven af den under 23. Juni 1882 ned-
satte Kommission til at tilvejebringe Oplys-
ninger om mulige sanitære Misligheder og
Mangler i Ordningen af Skolevæsenet, og til at
fremkomme med Forslag til saadannes frem-
tidige Furebyg g else“. Det maa dog bestemt erindres,
at det kun er Minimumsfordringer, der her ere op-
stillede, saa at der helst maa ydes mere men paa intet
Punkt mindre, end her er krævet.