Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Kredsløbet. 15 Fodspidsen. Blodlegemet passerer derpaa Haarkar- nettet, stiger op igennem Venerne fra de mindre til de større og ender omsider der, hvor det begyndte sit Løb i den nederste Hulaare, der fører det til højre Forkammer. Det har nu gennemløbet det store Kredsløb. Hele Kredsløbet foregaar overordenlig hurtig. I de store Pulsaarer strømmer Blodet med en Hastig- hed af omtrent 30 Centimeter i Sekundet. I Venerne er Hastigheden ikke stort mere end en TrecLiedel heraf. Blodet bruger hos Mennesket et halvt Minut for at tilbagelægge hele Kredsløbet (Paul Bert). Kredsløbets Mekanisme. Hvad Mellemgulvet er for Aandedrættet, er Hjertet for Kredsløbet, saa- vel dette som hint indeholder den væsenligste Driv- kraft for de to vigtige Livsfunktioners Fuldbyrdelse. De to Forkamre trække sig sammen paa en Gang, derpaa trække de to Hjertekamre sig sammen, me- dens Forkamrene slappes; i tredie Tempo ere alle fire Hulheder i Hviletilstand, medens Blodet strømmer Hl og fylder Forkamrene, hvorpaa Bevægelsesrækken begynder igen. I det Øjeblik, da Hjertekamrene trække sig sammen, drives Hjertets Spids ud imod Brystvæggen, livor man kan føle den slaa an. Naar Hjertekamrene trække sig sammen, søger Blodet selvfølgelig, paa Grund af Trykket fra alle Sider, at slippe bort, og det saavel ud i Arterien som ud i Forkammeret, igennem den Aabning, som sætter det i Forbindelse med Hjertet. Stod denne Vej nu aaben, vilde der ske en Tilbagestrømning af Blodet, som i høj Grad vilde besvære Forkammerets Bevæ- gelser. Dette finder imidlertid ikke Sted, idet der findes Hinder eller Klapper, som lukke Aabningen i det Øjeblik, Sammentrækningen sker. (Fig. 12, S. 16).