Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

388 T a v 1 e f orklarin g. A. Skimmelsvampe. Fig. 1—2. Fig. 1 . Penicillium. 150 Gg. forstørret. Fig. 2. Asper- gillus. 30 Gg. f. a. Sporer, b. Mycelium. B. Gærsvampe. Fig. 3—5. 400 Gg. f. Fig. 3 . Ølgærsvampen; enkelte Celler. Fig. 4 . Samme Svamp; Celler, der formere sig ved Knop- skydning. Fig. 5 . Samme Svamp; Koloni af Celler, dannet ved Knop- skydning. C. Spaltesvampe (Bakterier). Fig. 6—22. 1. Kuglebakterier (Mikrokokker). Fig. 6—8. Fig. 6 mindre, Fig. 7 og 8 større Kuglebakterier, dannende Kolonier, ordnede dels i uregelmæs- sige Hobe, (Fig. 6 og 7) dels i lange Kæder (Fig. 8), omtr. 800 Gg. f. 11. Stavbakterier (Baciller). Fig. 9—19. Fig. 9 . Tuberkelbaciller, omtr. 600 G-g. f. Fig. 10—12. Forskellige Baciller fra raadne Væsker. 660 Gg. f. Fig. 13—19. Miltbrandsbacillens Udviklingshistorie. Omtr. 600 Gg. f. Fig. 13. Baciller fra et miltbrandsygt Dyrs Blod. — Dyrkede i Kød- suppe voxe de ud til lange Traade (Fig. 14), i hvilke der dannes ovale glinsende Sporer (Fig. 15), som blive fri (Fig. 16) ug under gunstige Betingelser atter voxe ud (Fig. 17—18) til Baciller (Fig. 19). HL Skruebakt^rier. Fig. 20—22. Fig. 20 . Skruebakterier fra raadden Væske. 600 Gg. f. Fig. 21 . Den Skruebakterie, der fremkalder Tilbage- faldsty phus. (Fra Blodet af en Patient; a, røde Blodlegemer.) 700 Gg. f. Fig. 22 . Den Skruebakterie („Kommabakterien“), der fremkalder asiatisk Cholera. (Taget fra Tarm- indholdet af en Cholerapatient og dyrket i Kødsuppe.) 600 Gg. f.