Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

24 Tredie Kapitel. Ernæringen. Ernæring bestaar i de levende Organismers Vedligeholdelse ved Stofskiftet, og da navnlig Opta- gelsen af Næringsstoffer, disses Bearbejdelse og An- vendelse til Erstatning af de forbrugte Bestanddele af Legemet. Ernæringen er en meget sammensat og indviklet Livsvirksomhed og bestaar væsenlig af Fordøjel- sen og Assimilationen1). Fødemidlerne, som bringes ind igennem Munden, hakkes og knuses, naar de ere faste, af Tænderne, og føres omkring i Munden af Tungen. Naar Næ- ringsmidlerne, tildels ved Hjælp af Spyttet, ere bievne til en Slags Grød, føres de bagud i Munden forbi to Par kødede Buer, Ganebuerne, der be- grænse Svælgporten. Saa langt har Villien fuldt Herredømme over Fødemidlerne. Næringsmidlerne, som efter Tygningen, have an- taget Skikkelse af en rund Klump, kunne efter at være komne forbi Ganebuerne ikke mere bringes til at vende tilbage til Munden, men fortsætte deres Vej ned imod de Organer, hvis Opgave det er at underkaste dem den endelige Behandling. Efter at den runde Klump er kommen forbi Svælgporten, kommer den i Svælget (pharynx) (Fig. 17, S. 25), en Slags Muskeltragt, som griber den og bringer den ind i et smalt Rør, Spiserøret (Fig. 18). ’) Den Virksomhed, hvorved Organismen tilegner sig det i Føden indeholdte Næringsmateriale og gjør det til en Del af sin egen Masse.